Vordende adoptivforældre giver op

Ansøgere til adoptivbørn har i mange år skullet væbne sig med tålmodighed, fordi det kunne tage både to og tre år at få et barn.

Men i dag er ventelisterne så lange at man ikke længere kan være sikker på at få et barn. Derfor må flere ansøgere give op. De får ikke et adoptivbarn.

Ægtepar fra Odense giver op
Nogle af dem, der må give op er Annette og Ulrik Ross fra Odense.
De har stået på venteliste til et barn fra Kina så længe at deres godkendelse nu udløber.

- Vi når ikke at få et barn. Vi har ventet længe og siger stop nu, siger Annette Ross.

Ulrik og Annette Ross har i forvejen en datter på fem år, der er adopteret i Kina.
Da de hentede hende, var ventetiden noget kortere, og det kommer derfor bag på dem, at de må opgive at få en lillesøster eller -bror til Sara:

- Fra vi kom på venteliste med Sara, og indtil vi havde hende, gik der ti måneder. Nu er ventetiden meget meget lang, og for mange på ventelisten svinder håbet, mens årene går, siger Annette Ross.

Fem års ventetid
Ventetiden på et barn fra Kina er i øjeblikket cirka fem år.
Med en dansk adoptionsgodkendelse, der netop varer i op til fem år, er der et stigende antal ansøgere, der aldrig får et barn.

Det bekræfter Marianne Wung-Sung fra bureauet Danadopt, der formidler adoptivbørn til danske ansøgere.

- Der er langt flere ansøgere til adoption i verden, end der er børn frie til adoption. Ventelisterne er vokset helt enormt. Og det betyder at nogle ansøgere kommer i klemme. De får aldrig et barn, siger Marianne Wung-Sung.

Kinesisk velstand
Der er sket flere ting siden Annette og Ulrik Ross hentede Sara i Kina.
Kineserne er blevet bedre til selv at tage sig af forældreløse børn. Det hænger sammen med den generelle stigende velstand i landet.

De kinesisike adoptionsmyndigheder kigger efter nogle til at tage sig af børnene internt i Kina, før de bortadopterer børn til Danmark og andre steder i den vestlige verden.
Og da der hele tiden bliver flere kinesere med penge mellem hænderne, er der også flere, der adopterer børn internt i Kina.

Samtidig stiger antallet af ansøgere til adoptivbørn på verdensplan. Det er blevet populært at adoptere i lande, der ikke tidligere har adopteret, og det betyder at konkurrencen om at få adoptivbørnene er skærpet landene imellem.

Før konkurrerede Danske ansøgere primært med ansøgere fra Norge og Sverige, men nu kæmper de også om pladsen forrest i køen med ansøgere fra f.eks. Canada, USA, Italien, Frankrig og Spanien. 

Strammer op
Den tredje årsag er at Kina har strammet op på procedurerne de seneste år.
For mange lande er det forbundet med en vis følelse af skam at bortadoptere børn. Det er ikke godt for ens plads i hierakiet blandt verdens fattige lande, og derfor kan statsledere gøre sig populære i deres egne lande, hvis de kan vise befolkningen at landet selv kan tage sig af sine forældreløse børn. 

Derfor ser man flere af verdens fattige lande stramme op overfor ansøgerne. De stiller nye skrappe krav til ansøgerne - som for eksempel at de ikke må være overvægtige, eller at de skal have mindst 12 års skolegang.  

Ulrik og Annette Ross oplevede at de undervejs i deres lange ventetid måtte igennem en fornyet godkendelsesprocedure, fordi kineserne strammede reglerne og pludselig krævede 12 års skolegang - Ulrik Ross har kun ti års skolegang.

Ventetiden har været frustrerende for ægteparret:

- Det er hårdt bare at vente og vente. Det tapper ens ressourcer, siger Annette Ross.

- Jeg synes, det er for dårligt. Jeg er gal over at det ikke kan lade sig gøre. Når man tænker på, hvor mange børn derude, der lever en kummerlig tilværelse og kunne få det bedre, hvis de kom til et andet land, siger Ulrik Ross.