preload loader
Jens Galschiøt
 

Jens Galschiøt

Jeg hedder Jens Galschiøt, er 54 år, uddannet som plade og konstruktionssmed på Odense Staalskibsværft og selvlært sølvsmed og skulptør med eget værksted i Odense.

Jeg er gift med Collette som er gestaltterapeut & parterapeut. Vi har været gift i godt og vel 30 år og vi har 3 drenge: En på 29 år, som går på CBS i København, en på 26 som læser til programmør på SDU og en på 21 som er web-integrator.

I mange år tog jeg afstand fra julen, men så fik jeg børn, og så skulle de naturligvis have jul, nu er de så store at det nok mest er for vores skyld at vi holder fast i traditionerne.

Vi spiser traditionel julemad - danser om juletræet og hygger med familie og venner - og nogle gange også medarbejdere fra værkstedet; Vi har f.eks haft en mexikansk maler med til juleaften.

Jeg har sagt ja til at være med til projekt Klejner i kassen, fordi jeg jo arbejder med ulighedsproblematik & fattigdomsproblematik - som regel i den tredje verden, hvor jeg også har mange venner som bestemt ikke er rige.

Min kunst handler om uligheder og fattigdom, og jeg donerer også gerne kunstværker til forskellige foreninger der hjælpe andre. Jeg synes det er fedt at kunne hjælpe, og at nogen gider beskæftige sig med andre.

Jens Galschiøt støtter Gadepræsten i Odense.
Gadepræsten holder bl.a. gudstjeneste juleaften for de hjemløse. Gadepræsten er en del af Kirkens Korshær.

Jens' dagbog

  • 1. december
    Et arrangement på Galschiøts værksted, hvor de tog 50 kr i entre gav 4505,75 kr. - penge som røg direkte i "klejnekassen".
  • 4. december
    Lauritz.com støtter indsamlingen ved at sætte skulpturen "Gravid engel" af Galschiøt på auktion uden beregning af salær. 
  • 5. december
    Jens & Anders medvirker i "Flux" på TV2 Fyn. Se Flux her.
  • 6. december
    Har opfordret andre kunstnere til at donere kunstværker, der skal sælges på Lauritz. Se opfordringen her
    John Bonnesen, Søren Liliendal Hansen, Sanne Gordon, Annette Falk Lund og Eduardo Soza har allerede slået til.
    Klik her for at komme til auktionerne
  • 10. december
    Jeg er ved at tage et ret specielt julefoto af mine skulpturer der skal trykkes som et slags postkort med ”til og fra” kort i bunden, til at klippe ud. Disse mange postkort skal fungere som en slags invitation til vores søndagmatiné den 21 dec. De bliver lagt ud i de odenseanske butikker.

    Jeg har fundet ud af at jeg hellere må stille en pengeindsamlingsbøsse op på værkstedet. Der har netop været en kunde i min værkstedsbutik der gerne ville give 90 kr til indsamlingen. Så det kan jo hurtigt blive til noget hvis det breder sig.
  • 12. december
    Auktionen på lauritz.com over bronze-englen er slut. Englen blev solgt for 6720 kr.

    Postkortene som også er til-og-fra-kort og en invitation til søndagsmatineen den 21. december er nu på gaden. Fra i dag vil de blive delt ud forskellige steder i Odense. Du kan se kortene på www.aidoh.dk/matine hvor man også kan downloade de originale foto.
  • 15. december
    Der er til stadighed nye kunstnere som donerer værker, se http://www.aidoh.dk/Klejner.
    På det seneste har Dorrit Lillesøe, Ove Torp, Anette Falk Lund og Anja Britt Honoré meldt sig under indsamlings-fanerne.
    Du finder kunstnerne her: http://www.aidoh.dk/Auktion.
 

Send eller anbefal link

Matiné i Rosenhaven

Anders Nyborg og Jens Galschiøt arrangerer sammen en Matiné i Rosenhaven for at få "Klejner i kassen".

 

Terapi-gavekort på auktion

OVERGADE 14 har besluttet at de gerne vil sætte tre gavekort på auktion for at hjælpe Jens Galschiøts indsamling til fordel for gadepræsten.

 

 
Jens har indsamlet:
39393 kr.
Indsamlet i alt: 122888.25 kr.
 
 
Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland

Årets U-landskalender

Overskuddet fra salget af børnenes U-landskalender 2008 går til et sportsprojekt for børn i det nordøstlige Uganda.

 

Den store pakkeleg

Igen i år inviteres børn og barnlige sjæle til den Store Pakkeleg.

 

Julen på DR

DR's juleguide til dig. Hvilke gaver kan du give? Hvad kan du se på TV og høre i radioen? Hvad kan du lave på nettet?

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Fyn > Klejner i kassen > Indsamlere

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.