preload loader
Anders Nyborg
 

Anders Nyborg

Jeg hedder Anders Nyborg, 45 år, har en søn på 16 og er samboende med min dejlige kæreste Lisbeth.

Mit forhold til julen er rimelig traditionel, hvilket jeg er glad for og føler mig tryg ved. Det er en tid med tilbagevendende begivenheder som at holde juleaften med mange fra familien, skiftevis på min side og min kærestes side.

Julefrokoster mellem jul og nytår, med god mad, gode snakke, masser af spil, gåture, TV og måske (hvis pengene vil) en skiferie der binder over til det nye år.

Tove Nielsen, leder af Reden og Anders Nyborg

Tove Nielsen, leder af Reden og Anders Nyborg

Jeg brænder for, at ligeså traditionsbunden og uforanderlig jeg hygger mig med julen, ligeså foranderlig, fremadrettet og uforudsigelig ønsker jeg mig samfundet og kulturen, til alles bedste.

Og med alle, menes samfundets beslutningstagere, meningsdannere og økonomiske svinghjul, som den tryghedssøgende mellemindkomstgruppe og den underklasse, som vi her samler ind til.

Jeg har valgt at støtte REDEN - en del af KFUK's sociale arbejde.

Anders' dagbog

  • 1. december
    Lagde selv en 50'er - for ikke at komme alt for langt bagud.
  • 4. december
    128 samlebøsser fordelt over hele byen.
  • 5. december
    Anders & Jens medvirker i "Flux" på TV2 Fyn. Se Flux her.
  • 17. december
    Det gik rigtig godt på Cuckoos Nest. Eddie smed 10% af sin omsætning oveni ved arrangementet hvor "Voices of the Whitches" sang fantastiske numre i flotte vokal arrangementer.
    Jeg fik lov at gå på scenen og annoncere "Klejner i Kassen" for publikum, og understrege mit engagement for Reden. Derefter var der indsamling rundt på Cooku´s Nest. Alt i alt med Eddies bidrag, blev der indsamlet 6000 kr.
  • 18. december
    OIM har netop modtaget to flotte indbetalinger på kontoen - Ialt 4600,- kr.
  • 19. december
    Det er fredag morgen og nu kræver det vist, at jeg får overblik på de sidste dages kontakter og tilsagn til Matinéen på søndag. Ret imponerende med alle de venlige mennesker der bakker op om det.

    Gert i City brugsen kommer med 900 æbleskiver
    Martin Færgemand fra Kai Thor Catering med ovne, hotpots osv.
    X’pect sko med gavekort på 400 kr. til auktionen.
    Moby Disc med 2 x 250 kr. gavekort.
    Arnold Busk 320 kr. gavekort.
    Albani v/ Jørgen Eriksen med 2 x 25 liter øl.
    AV Center – Odense med lyd gear.
    Lån og Spar Bank (Karen fra banken ringede i aftes og sagde hun vil hjælpe med optællingen tidligt mandag morgen, før almindelig åbningstid)
    DFO med øl og lamper.

    Så er der teknikerne: ’Kim Malmose, Jeppe Broni, Tajs Søgaard, Jens Hansen, Krestian Nielsen, Stine Nielsen, Jonas Krogager. De sørger for at få OIM’s lyd og lys gear sat op.

    ”Reden – Odense kommer med 4 hjælpere, og Galschøt med 10 hjælpere.
    OIM med 10 hjælpere plus en masse frivillige i vores netværk, der over facebook grupper har meldt sig på.

    Musikere og sangere: Christian Baltzer, Hanne Bramsen, Jesper Buhl, Kell Dalager, Jesper Dupont, Bo Gryholt, Lasse Helner, Erling Hjernø, Louise Kortermand, Anja Mathiesen, Louise Bisgaard Vase, Rasmus Lyberth, Guy Moscoso, Hans Mydtskov, Chano Olskær, Steffen Schackinger Birgitte Weinberger, Anita Lykkegård, Søren Okholm, hele bandet Kissaway Trail, hele bandet Ave og i går aftes talte jeg med Kim Larsen: ”God idé, jeg skal prøve og se om jeg kan komme forbi med guitaren”. Det vil være rigtig fint hvis det lader sig gøre. Nå men nu må vi se.

    Det er måske ikke sidste gang vi laver sådan et arrangement, med den tilslutning og opbakning. Odense Kommune bestyrer Teaterhuset med Anette som leder, og det er fantastisk venligt af dem, at de lader Matinéen køre på søndag.

    Der er rigtig mange der har talt om at de vil komme og opleve, lytte og støtte.
    Jens Galschøt har fået tusindvis af kort sendt og distribueret ud, som trykkeriet HTOdense har sponsoreret. Fede kort med mulighed for til og fra kort på bagsiden til at klippe ud, og så er kortene med forskellige motiver. Både stærke, smukke og dystre billeder menneskeskulpturer og ansigter med jule huer på.

    Der er stadig mange der skal melde tilbage og stadig mange ting der skal falde på plads, men de gode forventninger kan vi vist ikke ændre på. Jeg ved Jens Galschøt har rigtig god hjælp i Vagn og jeg ville ikke kunne have nået det her, hvis ikke Anneline, Nina, Eilif og Anna her på kontoret bakkede op.

    På kontoen til Reden har Jesper M Pedersen sat 600 kr. ind og Kreativ Grafisk 4000 kr. Så sammen med de 6000 kr. fra Cooku´s Nest forleden, begynder jeg endeligt at halte mig op i nærheden af de andres meget flotte beløb.

    Nina fra Bodyshop kommer i dag med sminke og cremer til pigerne i Reden. Lederen af Reden Tove Nielsen, er meget glad for deres generøsitet, så uanset om det flytter på mit barometer, kommer det dem til gode som det hele handler om for mig, nemlig REDEN ODENSE.

    Det bliver hektiske dage med planlægning, indkøb, program og så alt det andet der skal ordnes inden jul. Men i eftermiddag er der julefrokost på OIM.

    Det er ikke sikkert Jens og jeg vidste hvad det var vi satte i gang d. 1. december, men hvor har jeg dog talt med utroligt mange søde og hjælpsomme mennesker i Odense siden.
 

Send eller anbefal link

Matiné i Rosenhaven

Anders Nyborg og Jens Galschiøt arrangerer sammen en Matiné i Rosenhaven for at få "Klejner i kassen".

 

Team Rynkeby cykel på auktion

Cyklen har kun været brugt en gang. Det var en tur på 1600 kilometer til Paris sammen med 150 andre fra Team Rynkeby. Ved denne lejlighed cyklede den 25.000 kr ind til en god sag. Nu kan cyklen få flere kroner til at trille ind til fordel for Anders Nyborg og Reden.

 

  • Anders Nyborg støtter Reden, der er del af KFUK's sociale arbejde.
  • Vil du støtte indsamlingen kan du sende en mail til Anders Nyborg: eller kontakte Anders på:
    Tlf: 26120567
  • Vil du støtte indsamlingen kan det gøres på:
    Lån og Spar bank:
    0400 4010192159
  • Læs mere om reden her

 
Anders har indsamlet:
38584 kr.
Indsamlet i alt: 122888.25 kr.
 
 
Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland

Årets U-landskalender

Overskuddet fra salget af børnenes U-landskalender 2008 går til et sportsprojekt for børn i det nordøstlige Uganda.

 

Den store pakkeleg

Igen i år inviteres børn og barnlige sjæle til den Store Pakkeleg.

 

Julen på DR

DR's juleguide til dig. Hvilke gaver kan du give? Hvad kan du se på TV og høre i radioen? Hvad kan du lave på nettet?

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Fyn > Klejner i kassen > Indsamlere

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.