Neden under

Af: Mikael Josephsen
2010

I et hus i Svendborg bor en flok meget forskellige mennesker: Nederst, i kælderen, bor narkoman-parret Kim og Heidi og hunden Leif… altså indtil Heidi dør af en overdosis, og erstattes af Helle, som også er narkoman. På etagen over bor det småborgerlige ægtepar Inga og Bent, og øverst singlen Simon, som er psykolog. En noget blandet skare, javist, men ved nærmere eftersyn har de mere til fælles end blot adressen.

Udover at være en god og realistisk fortælling om livet på godt og ondt - om livets forside og bagside - om livet upstairs and downstairs, har bogen særligt to meget stærke sider. Dels er personbeskrivelserne meget fine og troværdige. Og dels bliver det særdeles fornemt skildret, hvordan misbrug og afhængighed kan have så mange forskellige ansigter, at der faktisk er ét til hver af ejendommens beboere. For selv om narkomanens misbrug umiddelbart forekommer at være det mest forfærdelige, er det måske på sigt lige så forfærdeligt at være Inga, som ikke kan holde igen i forhold til mad. Hendes afhængighed er lige så styrende for hendes tilværelse, som junk er det for narkomanens. Og psykolog-Simon…? Han har sit eget blandingsmisbrug at tage vare på.

Ifølge ovenstående har det nok åbenbaret sig, at det ikke just er nogen opmuntrende roman, men alligevel besidder fortællingen også en vis optimisme, som når fx den tidligere dranker Jens kommer ud på den anden side af sit misbrug. Det kan altså lade sig gøre… måske også for andre. Alt håb lades IKKE ude.

Så hvis du ku´ li´ "Nordkraft" af Jakob Ejersbo og "Submarino" af Jonas Bengtson, bør du ikke snyde dig selv for "Neden under".