preload loader
Brian Munk

Sidste år lukkede tyve fynske gartnerier, og det er bare toppen af isbjerget.

Foto: Irene Morberg Madsen

 

Skrevet af: 

 

Fynske gartnerier bukker under

23. jul. 2009 07.05 Assens

Mange gartnere er blevet tvunget fra hus og hjem, fordi deres gartneri er gået konkurs.

En af dem er Brian Munk, hvis gartneri i Tommerup gik konkurs sidste år. Tyve andre fynske gartnerier bukkede ligeledes under sidste år, og det er bare toppen af isbjerget vurderer gartneriernes revisor.

Gør ondt ind i hjertet
- Det gør ondt helt ind i hjertet - og det gør det et stykke tid, siger Brian Munk.

Indtil november sidste år var han chef for 19 ansatte og ejer af 30.000 m2 gartneri i Tommerup.

Men så nedskrev banken kassekreditten med en million. Samtidig var der sygdom i produktionen og et faldende salg - og det holdt økonomien ikke til, gartneriet gik konkurs og blev solgt på tvangsauktion.

- Jeg skulle flytte fra min lækre bolig, og min bil og alting er væk. Jeg ejer ingenting, siger Brian Munk.

- Man har lige et par dage der, hvor man har let til tårer.

Flere på vej
Sidste år led tyve fynske gartnerier samme skæbne som Brian Munks, og det er bare toppen af isbjerget, mener Palle Knudsen, der er revisor for halvdelen af de fynske gartnerier.

For bankerne er trængte og vil ikke øge gartneriernes kreditter.

- Der er flere, der vil komme i vanskeligheder og må indgive betalingsstandsning, siger Palle Knudsen.

I dag er Brian Munk almindelig ansat på sit tidligere gartneri i Tommerup. Over halvdelen af de 19 ansatte på gartneriet er blevet afskediget, og gartneriet er skrumpet fra 30.000 m2 til 8.500 m2.

Send eller anbefal link

Hør indslag

 

dr.dk/fyn forsiden

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:47

 

Flere ældre genoplives på plejehjem

28. feb. 2011 06:15

Livet slutter ikke nødvendigvis, når hjertet stopper. I dag er det almindeligt at genoplive, og det sker også blandt de ældste plejehjemene.

 

Minister i samråd om fyrede Lindø-folk

25. feb. 2011 12:07

Det fynske folketingsmedlem Carsten Hansen kalder nu økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen i samråd om omskoling af fyrede Lindø-arbejdere.

 
 
Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland
Denne mulighed kræver at javascript er aktiveret og et Flash plugin

Her finder du kommunen

Assens Kommune
Willemoesgade 15
5610 Assens

Tlf.: 64 74 74 74
Fax: 64 71 57 80
Mail: assens@assens.dk
Web: www.assens.dk

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Fyn > Nyheder > Assens

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.