Køb din busbillet via mobilen
29. jan. 2008 11.42 Fyn og øerneFra idag kan fynske passagerer i Odense Bybusser og de fynske regionalbusser købe en billet til bussen ved hjælp af deres mobiltlf.
Meget enkelt
Man sender en sms til et servicenr. med besked om, hvilken type billet man ønsker. Herefter tikker en sms ind, som man skal vise til buschaufføren istedet for den gammeldags papirbillet.
-Vi vil gerne have det er nemt og enkelt at bruge vores bussystem. Det skal være enkelt at få trafikinformation og meget nemt at købe en billet, siger Martin Krogh fra Fynbus´s presseafdeling.
Samarbejde med TDC og Telmore
Fynbus har allieret sig med TDC og Telmore for at udvikle projektet med smsbilletter. Projetket løber i et år og henvender sig altså foreløbig kun til TDC og Telmore-mobilkunder. Det er midler fra EU´s Mobilisfond, der har betalt for, at en lokal odenseansk softwareudvikler har lavet projektet fra bunden. Martin Krogh understreger, at projektet således har været gratis og ikke kommer til at koste borgerne noget.
Smsbilletten er en naturlig opfølgning på et andet projekt med ny teknologi, Fynbus satte i søen i september sidste år. Her lancerede Fynbus "onlinebussen" med gratis internet og digital trafikinformation, som har været en stor succes.