Patienter husker med dagbøger
09. feb. 2010 05.08 Fyn og øerneAt blive indlagt på en intensiv afdeling kan være en traumatisk oplevelse.
Men på intensivafd. VITA på OUH har personalet i ni år skrevet dagbøger, der skal hjælpe patienterne til at få bearbejdet deres oplevelser - og dermed nedsætte risikoen for at få PTSD (Post traumatisk stress syndrom).
Nu viser en stor international undersøgelse, at dagbøgerne virkelig hjælper. Danmark har deltaget i undersøgelsen sammen med Norge, Sverige, England, Italien og Potugal.
Den danske tovholder på forskningsprojektet herhjemme, seniorforsker Ingrid Egerod fra forskningscentret UCSF, siger:
-Af de patienter, der ikke modtog en dagbog efter indlæggelsen, udviklede 13 pct. Post traumatisk stress syndrom. Mens det samme kun gjaldt for 5 pct. af de, der modtog en dagbog.
Taknemmelighed over dagbogen
-Jeg føler det som en gave at få lov til at skrive disse dagbøger. For hvad hjæper det, at vi kan gøre folk raske med alt vores teknologi, hvis de kommer ulykkelige ud herfra, siger sygeplejerske Mette Boris fra Thoraxkirurgisk-intensiv afd. VITA på OUH.
65-årige Karl Kjær Madsen, der har ligget bevidstløs på VITA i ti døgn efter en alvorlig infektion, siger:
-Det har betydet meget for mig - efter indlæggelsen - at kunne læse om, hvad der skete med mig i den periode, hvor jeg var helt væk. Og hvordan min familie reagerede. Så jeg er meget taknemmelig for, at personalet tog sig tid til at skrive dagbog til mig.