Flere ældre genoplives på plejehjem

Livet slutter ikke nødvendigvis, når hjertet siger stop. Det bliver mere og mere almindeligt, at forsøge at genoplive. Det sker også blandt de ældste og svageste på landets plejehjem.

Og hver andet plejehjem har ikke en fast procedure, hvor de laver aftaler med beboere og pårørende, om de ønsker genoplivning ved hjertestop. Det viser en rundspørge DR har lavet til 160 plejehjem.

Et svært spørgsmål
En af dem, der ikke har en fast rutine er Rosengården i Ørbæk på Fyn.

- Hvis vi skulle være helt sikre, skulle vi spørge beboerne den dag, de flyttede ind. Men det gør vi ikke, for de har så meget andet at tænke på, når de skal flytte. Og den her beslutning skal være velovervejet, siger lederen Inge Merete Kaaber.

I lyset fra vinduet sidder Inger Nielsen på 90 år og strikker sokker til et oldebarn.

- Ingen har nogensinde spurgt mig, hvad jeg vil. Og det er et meget svært spørgsmål, siger hun.

Dobbelt så mange over 80
Spørgsmålet bliver dog stadig mere aktuelt. For chancen for at genoplive er vokset i takt med, at der mange steder findes hjertestartere. Og samtidig bliver der flere og flere af de rigtig gamle i blandt os. Om bare 20 år er der dobbelt så mange danskere over 80 år som i dag.

DRs undersøgelse viser, at 70 procent af plejehjemslederne efterlyser en debat om, hvornår det er i orden at undlade at forsøge genoplivning.

- Det kan jo være, at beboeren ikke er den samme efter en genoplivning. Og der er det vigtigt, at de selv og familien har valgt, hvad de vil, siger Inge Merete Kaaber.

Livstestamente
Enkelte beboere på Rosengården har lavet et livstestamente, når de flytter ind i deres sidste bolig. Her kan de krydse af, om vil genoplives eller ej. Hvis beboerne ikke har et livstestamente eller en klar aftale med lægen og plejehjemmet, ringer personalet altid 112 ved et hjertestop. Også selv om beboeren er meget gammel og svækket og måske dement.

- Det gør vi, for det skal vi, siger Inge Merete Kaaber.

I de fleste tilfælde foregår døden dog stille og fredeligt og uden sirener. For når en beboer bliver svag og mister appetitten på maden og livet, når personalet næsten altid at tage det svære spørgsmål om genoplivning eller ej op med beboeren.

Inger Nielsen er færdig med at gruble over, hvad hun vil:

- Hvis jeg er syg og har smerter, så vil jeg helst herfra, siger hun.