Et liv på kanten

En ny rapport kaster lys over livet blandt de fattigste på Langeland, de socialt udstødte. Nu arbejder kommunens såkaldte støtte- og kontaktpersonordning for at alkoholikere og andre i Rudkøbing kan få deres eget værested.

I dag holder de til ved 3-4 supermarkeder og på havnen.

Værestedet skal være en pavillon med halvtag til alkoholikere, stofmisbrugere og andre skæve eksistenser i Rudkøbing, men pengene skal skaffes, og det er ikke sikkert, der er råd til et varmeapparat.

Bliver der et værested skal Allan Andreassen være en af pedellerne, en slags justitsminister. Han møder frem ved Aldi med knallert og dåseøl på bagagebæreren:

- Vi skal nok holde selvdisciplin, men det kan da godt være, der går øl i den engang imellem, men så må vi stoppe det, siger Allan Andreassen.

Langelandsfestivallen har sin helt egen placering i historien om et liv på kanten.
Skøn natur og billige huse betyder ifølge rapporten at en del deltagere efter hver festival flytter permanent til øen, nogen gange er det 15-20 stykker som i løbet af nogen måneder kommer til kommunens voksenforvaltning for at få hjælp efter festivallen.

Ole Sørensen er leder af socialpsykiatrien på Langeland, og han siger, der er et voksende behov for hjælp.

- Vi får tre til fire henvendelser om ugen om folk, der for eksempel har drukket huslejen op, og så må vi prøve at hjælpe.

"Den rådne banan".
Langeland er en del af "Den rådne banan", det fatttige Danmark, som strækker sig fra Nordvestjylland og sydpå over Sydfyn, Langeland og Lolland-Falster. Langeland topper gang på gang barske kommunale statistikker, f.eks med flest fattige børnefamilier.

Men i "bananen" er det svært at bide skeer med storbyerne, nemlig i kampen om de puljer, som ministerierne i København deler ud af. Vi fik pulpe-penge til rapporten, men ellers har vi forgæves søgt penge i 8-9 år hos forskellige puljer i ministerierne, siger Ole Sørensen. De store byer sætter sig på flæsket.