Langeland skal spare
03. feb. 2010 14.48 Langeland
Opdat.: 04. feb. 2010 09.25Langelands borgmester, Bjarne Nielsen, lægger ikke skjul på, at øen er i en meget alvorlig situation.
- Sidste år havde vi et budget, med et underskud på 13,4 millioner kroner. Og vi har aftalt med indenrigsministeriet, at de skal findes. Embedsmændene er gået i gang med det, og der sker besparelser på alle områder og der bliver fyringer i administrationen, siger borgmester Bjarne Nielsen.
Langeland kommune skal nu, udover det ekstra tilskud man allerede får fra staten, bede om cirka 25 millioner kroner ekstra. Men hvad sker der, hvis man ikke får det ekstra tilskud fra staten?
- Så ser det meget alvorligt ud for Langeland kommune. Så bliver det næsten umuligt og så vil vi blive sat under administration, siger Bjarne Nielsen.
Han kan ikke siger hvor længe man kan fortsætte med at skære ned og alligevel forblive en selvstændig kommune.
- Alt har selvfølgelig en grænse, siger Bjarne Nielsen.