preload loader
ung, alene, ensom

Flere sagkyndige kritiserer skarpt den behandling, Nyborg Kommune nu vil give stærkt belastede unge

Foto: Colourbox © Colourbox

 

Skrevet af: 

 

Nyborg laver discount-model

09. feb. 2010 08.35 Nyborg

En discount-model, der let vil bringe unge ud i vold og kriminalitet.

Flere sagkyndige kritiserer skarpt den behandling, Nyborg Kommune nu vil give stærkt belastede unge, der har en fortid med vold, måske psykisk sygdom og kriminalitet.

Sparerekord
Ti millioner kroner vil Nyborg Kommune i år spare på at hjælpe store børn og unge

- Det er formentlig sparerekord på landsplan for en kommune af den størrelse. Og det er unge, der har meget store problemer, siger forstander Flemming Pommer, Egely.

Typisk er mange af de unge psykisk syge, udadreagerende med vold og med narko- eller alkoholproblemer.

Rigtig mange kommuner anbringer stærkt belastede børn og unge på institution eller i familiepleje. Nyborg ligger allerede under landsgennemsnittet med den slags. Men i år skal sparekniven for alvor frem. Anbringelserne skal være billigere, siger byrådet.

De unge skal "hovedsagelig anbringes på eget værelse med tilknyttet kontaktperson
fra kommunen" Efter hvad DR Fyn erfarer, er det små lejligheder i et belastet
boligkvarter. Det kan ifølge souschef Palle Tofte fra Cesa, Center for Socialt Arbejde, i Ringe, blive en farlig cocktail, fordi de unge måske vil søge hinandens selskab..

Forsker: - Unge har behov for døgnbistand
Inge Bryderup, forsker på Danmarks Pædagogiske Institut, har skrevet bøger om anbringelse af børn og unge. En undersøgelse, hun har lavet, viser at Nyborg ligger under landsgennemsnittet med anbringelse af børn og unge i familiepleje eller institution.

Hun mener, at anbringelse af unge i deres eget værelse kun med en tilknyttet kontaktperson kan vise sig at være helt utilstrækkelig. Mange af de unge har behov for en form for døgnbistand.

Udvalgsformand - Op ad bakke
Formanden for social- og familieudvalget Jørn Terndrup fra Venstre, siger at de unge får tilbudt narkobehandling og en mulighed på arbejdsmarkedet, for eksempel vil kommunen søge at skaffe praktikpladser og job.

- Men det bliver op ad bakke, indrømmer Jørn Terndrup.

Nyborg var sidste år blandt de fem kommuner i Danmark, der havde flest tilfælde af personfarlig kriminalitet. Og netop personfarlig kriminalitet er med til at præge den tunge del af den gruppe unge, kommunen nu vil nøjes med at give en kontaktperson.

 

Send eller anbefal link

 

dr.dk/fyn forsiden

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:47

 

Flere ældre genoplives på plejehjem

28. feb. 2011 06:15

Livet slutter ikke nødvendigvis, når hjertet stopper. I dag er det almindeligt at genoplive, og det sker også blandt de ældste plejehjemene.

 

Minister i samråd om fyrede Lindø-folk

25. feb. 2011 12:07

Det fynske folketingsmedlem Carsten Hansen kalder nu økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen i samråd om omskoling af fyrede Lindø-arbejdere.

 
 
Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland
Denne mulighed kræver at javascript er aktiveret og et Flash plugin

Her finder du kommunen

Nyborg Kommune
Rådhuset
Torvet 1
5800 Nyborg

Tlf.: 63 33 70 00
Fax: 63 33 70 01
kommune@nyborg.dk
www.nyborg.dk

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Fyn > Nyheder > Nyborg

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.