Letbane på afveje
18. maj 2010 09.58 OdenseDen meget omdiskuterede letbane i Odense er endnu engang genstand for heftig debat.
Oprindeligt var planen, at letbanen skulle gå fra banegårdspladsen til det nye universitetshospital, der forventes at stå klar i 2018, men nu er By- og Kulturforvaltningen kommet på banen med et foreslag om, at letbanen skal slå en cirkel forbi Rosengårdcentret og Odense zoo. Det skriver Fyns Stiftstidende i dag.
Forslaget bekymrer regionsrådsformand Carl Holst. Han frygter, at forslaget kan betyde, at letbane- projektet bliver forsinket. Til Fyns Stiftstidende siger han:
- Det tager lang tid at finansiere og anlægge en letbane. Og nu begynder man pludselig at lave nye modeller, som kan forsinke projektet.
I januar fik Odense kommune 4 mio. kroner af staten til at lave en spåkaldt VVM - undersøgelse, altså en undersøgelse af, hvordan letbaneprojektet vil påvirke det omkringliggende miljø. Den undersøgelse forventes afsluttet i 2012.