Hyrdinden og skorstensfejeren

Da H.C. Andersen var 38 blev han ramt af en en dobbelt forelskelse. Han var forelsket i 16-årige Jonna. - Da Jonna var lille havde han leget ride ranke med hende. Han havde klippet papirsklip og skrev sange til hende. Da hun var vokset havde han nydt hendes digter-beundring. Og så var han blevet hemmeligt forelsket i hende.

Og han var også forelsket i Henrik, den 22-årige arving til baroniet Stampenborg ved Næstved, et af de godser, som han ofte gæstede.

Uheldigvis forelskede Jonna og Henrik sig i hinanden. Andersen blev sendebud mellem dem. For Jonna endte det med 'en Lilly-model' og et gods på Sydsjælland. Og for Andersen endte med endnu et ulykkeligt minde - der fik lykkelige følger for hans forfatterskab.

To år senere kunne hele Danmark læse kærlighedshistorien i eventyret 'Hyrdinden og skorstenfejeren'. Men det var nok nu kun de allernærmeste, der kunne lave oversættelsen:

Den udskårne gedebuk i eventyret det er Andersen. Digterens bukkehoved på skabsdøren ser forelsket hen på de to porcelænsfigurer: Den fine hyrdinde, Jonna - og Henrik, skorstensfejeren med den flotte krop og det smukke ansigt.

Hyrdinden vil ikke ind i bukkens uhyggelige skab. 'jeg har hørt, at der allerde står 11 porcelænsjomfruer derinde',  siger hun. Hun vil have skorstensfejeren. Og ham får hun - selv om kineserfiguren er imod alliancen - Det var Jonnas mor også i det virkelige liv.

Jonna Drewsen og Henrik Stampe fik hinanden. Vi fik et eventyr. Og Andersen fik en ny titel: Gedebukkebens-overogundergeneralkrigskomanérsergent. - For det var i 1845, tre år før treårskrigen. Og da kunne man stadig godt tillade sig at lave grin med militærtitlerne.