Onsdag d. 11. oktober

Pludselig går det nedad, det er lyst udenfor, og et godt stykke nede kan jeg se bjerge, lerhuse samt flere og flere bevægende prikker. Minderne vælter frem og jeg kan godt mærke at jeg glæder mig. Ca. 15 min. efter mærker jeg et bump, og kort efter lyder det i højtaleren "Welcome to Kabul Airport the weather outside is approximately 40 degrees Celsius. Time in Kabul is 1.30 pm ".

Kort efter kunne jeg mærke varmen, støvet og en meget svag brise, ramme mig i ansigtet da jeg steg af flyet. Vi blev mødt af den ansvarlige for turen til Bastion, og han forklarede kort at vi ville få udleveret ammunition, og derefter straks skulle videre med et dansk "Hercules" fly, som er et militært fragtfly.

Og op gik det igen. Og som vi sad pakket sammen i "Herculesen", kunne jeg godt se på de andre, jeg havde kørt med fra København kl. 0700 om morgenen. At vi stort set havde været på farten, i 30 timer uden meget søvn.

Kl. 1530 (1300 dansk tid) bevægede vi os ned mod jorden, udenfor havde landskabet ændret sig, fra at ha været bjergrigt og "grønt", til at være absolut fladt som en "pandekage", og uden så meget som et bjerg i nærheden.

Som jeg trådte ud at flyveren, og ud i støvet, hvirvlede det godt omkring mig, det var finere end mel, og jeg tør slet ikke tænke på hvor det kan komme ind henne. 100 meter fremme, tog Günther og Nikolai (kollegaer) imod Michael og mig. Vi hoppede ind i vores panseret Mercedes og kørte mod MP stationen. Der blev vi mødt af Ole (chef MP) og Steffen (stationsleder).

Og dermed var vi samlet. De 6 MP'er som de næste 4-5 måneder skulle være sammen i tykt og tyndt