Mandag d. 16. oktober

Første morgen i en ny uge og jeg skal på 1-dags patrulje med 2. Let Opklaringseskadron. Udover jeg selv skal Michael, Steffen og den øverste danske chef med i MP køretøjet.  Det er den første længere tur ude af lejren siden vi er kommet herned, og vi er alle rigtig opsatte på at skulle ud og køre.
 
Vi kører ud af lejren sammen med 3. deling, som skal køre som midterst dråbe af tre. På vej ud at hovedvagten kan jeg se at de forreste køretøjer deler sig ud således at vi danner en "T-form" foran til, det samme sker bag til, for at kunne yde størst sikring på turen omkring i det kuperede terræn. Vi kører først øst på, og efter et par kilometer kan jeg svagt se det der bliver kaldt "Highway one", som er den eneste "rigtige" asfalteret vej der løber tværs gennem Helman Provinsen. Ca. 1,5 kilometer før vi rammer "Highway one" drejer vi stik syd, og bevæger os gennem et bakket terræn. Da afstanden er så stor mellem køretøjerne af sikkerhedsmæssige grunde, forsvinder de forankørende køretøjer tit i det bakkede terræn. 

Som vi bevæger os sydpå, passere vi både nomade lejre, og grupper af dromedarer som går og spiser af det græs som der nu vokser her og der. Michael kører mens jeg selv er sidepassager/skytte, bagi har vi placeret Steffen og chefen. Steffen står for at sikre bagud mod højre og venstre, mens jeg gør det samme fremadrettet. Efter små 4 timers kørsel rammer vi vores destination, som kaldes for "harbor"*. Der placeres køretøjerne sikkerhedsmæssigt bedst, med ydre sikring omkring, således af man er dækket "tre-tres", (360 grader). Ydre sikring består at panseret køretøjer med tunge maskine geværer m.m.

*Harbor, er et samleområde, som bruges til at forpleje/underbringe(sove)/vente i. Alt efter situationen.

Michael og dromedarer

Christian

 HC og Steffen
 
Efter ankomst er der ikke så meget for MP at lave. Alle spejderenhederne påbegynder skydetræning ude omkring deres respektive sikringsområder, alt imens at vi venter og måske får lukket øjnene lidt. Vi vår ikke lavet meget mere end at vente, lige indtil det er middags-/aften tid, og frem kommer vores amerikanske feltrationer.
Man kan i horisonten se at solen er godt på vej ned og kort før solen er helt væk, bliver der kaldt over radioen "Afslut skydninger, samling center, og klar til afgang". Som vi forlader vores "harbor", er det blevet fuldstændigt mørkt, og vi har derfor påmonteret nightvision på vores hjelme til at afhjælpe vores "mørkeblind". Man kan absolut intet se 5 meter frem for sig da alle køretøjer kører med slukket lys, som også er med til at gøre det svære for fjenden at kunne se os.

Turen hjem burde planmæssigt ha taget et par timer, men da der var store problemer med at komme forbi wadier*, Turen tog derfor en drejning, og varede mere end dobbelt så lang tid. Da vi endelig nåede hjem, var det lige lukt i seng, og så var den dag slut.

*Et wadi er en lav kløft, som der blæser løst sand ned i, dvs. at når det kommer et køretøj på 3-4 tons og opefter, så har det virkning som kviksand.