Fredag. d. 27. oktober
Kl. er 0325 og uret ringer, jeg skal op og på patrulje med 2. let opklaringseskadron, sammen med Ole og Günther. Jeg kan godt mærke at min krop siger NEJ!, så jeg trykker på snooze, og sover de 9 minutter mere jeg får ud af det. 9 minutter senere er det op. En tur fra teltet til badefaciliteterne, hvor et hurtigt bad klares. Derefter er det tilbage til teltet, og på med udrustningen. Vi skal være klar kl. X ved 2. let opklarings område, og klar til at køre kl. X+20min. Tidspunkter som er fastlagt fra chefens side, og som er blevet videregivet ved den foregående aftens befaling, til de respektive enheder.
Efter at jeg har fået hentet vores bil, som vi havde pakket i går, fik vi monteret begge vores let maskingevær på bilen samt vores NVG'er (nightvision) på hjelmene.
Planmæssigt afgik de 4 dråber (hver dråbe indeholder et hvis antal køretøjer) ud af Camp Bastion og mod første meldelinje på vores rute. Selvom vi kørte tidligt, gik der ikke lang tid før vi kunne afmontere vores NVG'er, og fortsætte i dagslys. Dog var dette den første gang vi rigtig fik mærket kulden på denne mission, vi kunne i hvert fald godt mærke at vi kørte i en åben bil, dvs. uden forrude eller noget til at afskærme for den kolde vind. Som vi bevægede os længere og længere væk fra Camp Bastion, lagde jeg også mere og mere mærke til hvor øde vi egentlig bor, midt i ingenting. På vejen til vores første "habor"*, så vi alt muligt lige fra gamle skydestillinger til ingenting. Flere gange under vores første ryk gjorde vi holdt, således at vi ikke kom for tæt på den forankørende dråbe.
*Harbor, er et samleområde, som bruges til at forpleje/underbringe(sove)/vente i. Alt efter situationen.
Der var sat et vis antal timer af til den første del af turen, og på trods af at vi kørte med ca. 10 km/t, ankom vi til vores første destination kaldet "Harbor" ca. 4 timer før beregnet. Mange af de beregninger som bliver fortaget, bliver bl.a. lavet ud fra at køretøjerne kan gå i stykker, sidde fast eller bare køre i noget så simpelt som et hul, men når det hul er midt i ørkenen, så kan det sagtens blive et problem, da alt omkring består af sand.
Netop som vi var ankommet, satte vi teltflage op til at tage det værste af solen det samme gjorde de fleste andre. Men eftersom vi var ankommet for tidligt, kunne vi lige så godt øve angreb, så kort efter kom signalet over radioen "najnenul, najnenul… angreb, angreb, pak sammen, meldinger til mig, når enhederne er klar". Og videre gik det mod vores næste stop.
På vores tur gennem ørkenen, har vi på vores GPS indtastet waypoints, til at guide os den korrekte vej. GPS'en er ikke som de almindelige vi ser derhjemme i bilerne, såsom Garmin etc. Der er ikke noget kort, kun tal og koordinater, så her gælder det om både at have sit kort og GPS samlet.
Midt på eftermiddagen nåede vi frem til vores sidste "harbor", hvor der blev klargjort til skydninger med morter.
Ole, Günther og jeg klargjorde med det samme ved ankomst vores soveområde ved bilen, og gik i gang med at lave sen frokost. Günther tog sig derefter en velfortjent lur. Ole hoppede lidt rundt til de andre enheder og jeg satte mig ned og fik skrevet lidt stikord til denne blog.
Jeg syntes det var rart at komme væk fra lejren, da det ligesom gav lidt luft til at få tankerne væk fra "hverdagen" i lejren, og koncentrer sig lidt mere om den aktuelle opgave, vi er hernede for at løse.
Det at komme ud med de enheder som man skal arbejde sammen med, mens man er ude, og i det hele taget bare mærke det sammenhold, som ellers ikke altid er muligt at få mellem enhederne, når man er i lejren. Det er nemlig ikke så tit folk dropper forbi militærpolitistationen, medmindre det er fordi de har noget at melde. Dog skal feltpræsten alligevel roses for sine mange besøg hos os.
Senere samme aften blev der lavet skydninger med mortergranater. Der blev skudt fra ca. 15-20 meters afstand til "harbor", så alle fik over radio af vide, at de skulle påføre høreværn. Små 5 minutter efter gik det første skrald og ikke længe efter et andet skrald. Og sådan fortsatte det i 1½times tid.
Da klokken blev ca. 18, var der ikke meget at se, solen var forsvundet ud i horisonten og Günther og jeg startede vores aften fut, dog under mere feltmæssige forhold. Efter et kort "bad" bestående af vådservietter, kunne Ole, Günther og jeg selv tilberede et mindre måltid amerikanske feltrationer, bestående af alt lige fra kylling med cheese jalapeños til clamchowder. Ole ringede samtidig hjem til MP-stationen, og fik af vide at jeg havde modtaget en pakke. Jeg vidste godt selv at det var fra Nina. Så jeg glædede mig rigtig meget til at komme retur og få læst det brev, som hun har fortalt mig hun har vedlagt.
Da det blev tid til at lægge sig på feltsengen, kunne jeg godt mærke jeg havde fået meget luft i løbet af dagen, for det var som om alt energi bare forsvandt. Jeg lå på ryggen og kiggede lige op på en ubeskrivelig stjernehimmel, som overhovedet ikke kan sammenlignes med noget man ellers ser. Og faldt i søvn til svage toner fra "Jack Johnson".