Søndag d. 5. november

Jeg kunne mærke en stikken i hovedet, så jeg vendte mig om på den anden side; det hjalp ikke da det blev ved. Så åbnede jeg øjnene lidt og tog hånden op på ansigtet og kunne mærke det var vådt. "hmmm, det her er sku for mærkeligt" tænkte jeg. Jeg kiggede på uret, klokken var 0316 og jeg havde sat uret til at ringe kl. 0300. Det vil altså sige at regnen var skyld i at jeg blev vækket. Jeg vækkede Kaj, som med det samme spurgte "Hvad er klokken" jeg svarede ham at klokken nu var 0317 og at vi havde 10 minutter til vi skulle være der. Med det samme vi stod op forsvandt regnen, vi pakkede stille og roligt sengene sammen og kørte derefter op til pladsen hvor vi skulle være, vi var der 0329.

"Helt utroligt syntes jeg nok, på trods af at det var regnen som vækkede os" nævnte jeg kort til Kaj. Han kiggede på mig og sagde "Vil det sige at det ikke var dit ur som vækkede os? Hvad tid havde du da sat alarmen til?" . Jeg forklarede ham at jeg havde sat alarmen til kl. 0300, men at det var regnen som havde vækket mig. Jeg fortalte ham også omkring det Nina havde fortalt mig aftenen forinden. Til det sagde Kaj: "hmmm, det her er sku for mærkeligt". Så alt i alt var vi vist begge enige om at det var for mærkeligt. Men jeg takker stadig Nina af hele mit hjerte for at ha bestilt vækkeopkald til mig.

Nå men da vi havde placeret vores bil, kunne vi stille og roligt gå over og spise morgenmad, da vi derefter skulle være klar i bilerne kl. 0430. Og med planlagt afgang kl. 0500.

Som planlagt kørte vi ud i den mørke ørken, sammen med "whiskey" company kl. 0500. Vi kørte derfra over "highway one" og et stykke nordpå. Efter små 20 minutters kørsel, stoppede vi og folk hoppede ud af køretøjerne og ud i siderne af "vejen" stille og roligt. Der lå folk så og sikrede, kort efter kom der en melding over radioerne om at der var køretøj længere tilbage i kolonnen som var gået i stykker.

Der gik ca. 5 min. Og ud af den blå luft kom den engelske sergeant major (seniorsergent)  fræsende på sin beachbuggi med chefen fra "Whiskey" Company i ladet, som råbte "Get in your vehicles we're moving, Get in your vehicles we're moving". Kort efter rullede vi videre, og videre ned gennem Gereshk og ned til det punkt hvor vi skulle være.

Da vi ankom begyndte de engelske soldater lynhurtigt, at få lukket tilkørselsvejene til hvor vi var med pigtråd. Og efterhånden som minutterne skred hen var de også kommet op på de fleste tage så de kunne få et overblik. Der gik ikke lang tid før de første varselsskud kunne høres. Og det var kun ved det første skud at folk ligesom reagerede, derefter blev det hurtigt "normalt".

Pigtråd



Placering af sniper



Soldater på tagene

Ca. klokken 0915 faldt det første morternedslag ikke langt fra os. Og den næste times tid faldt der 7-10 mere, alle sammen inden for en radius af 300 meter hvoraf de tætteste lå på under 100 meter. Der gik ikke lang tid før man fik udpeget en af de mulige morterstillinger. Og så blev der ellers skudt løs, for at holde dem nede indtil man kunne rykke helt ind. Efter små 20 minutter kom meldingen ind over radioen at morterstillingen var blevet nedkæmpet.

Morternedslag

Da der kom "lidt" mere ro på ringede jeg vagthavende officer ved DANCON, som jeg fortalte omkring ovenstående episode, i baggrunden kunne man stadig høre skud og morter nedslag. Også for lige at fortælle ham at vi var i god behold. For jeg vidste at de samtidig også fik meldinger fra englænderne.

I tiden efter og frem til kl. 1100 faldt der ca. 3-4 mortere vest for vores position, den tætteste lå ca. 20 meter fra en engelsk stilling, og knap 100 meter fra os.

Kl. 1105 kom der en situationsrapport over radioen "All stations, all stations, SITREP follows…Sofare we have to dead ANA (Afghansk National Hær som støtter os) soldiers, and one british soldier slightly wounded". Det viste sig at en af mortergranaterne var landet umiddelbart ved siden af ham, dog uden at gå af. Heldigt, heldigt må man sige.

Ca. ½ time senere bryder "alt helvede" løs, og der bliver virkelig skudt igennem fra engelske styrker, som mener at have fundet den morterstilling som har haft skudt de sidste tæt placerede skud. Det kommer imellem tiden over radioen, at man har anmodet om flystøtte til at nedkæmpe morterstillingen. 20 minutter senere lyder der et brag, og siden da hører man ikke mere til morterskud for et stykke tid i hvert fald.

Raten på morternedslagen falder drastisk efter "vores" kontraangreb. Og der går betydelig længere mellem nedslagene herefter. Dog falder nedslagene stadig meget tæt på hvor vi befinder os. Bag os kan man se at et af morternedslagene har antændt en brand, men det er ikke noget som ser ud til at bekymrer nogen videre.

Efterhånden som tiden går, falder stilheden også på. Alligevel udbryder der nogle gange kampe ude i baggrunden.

Da vi snakker med vores ansvarlige delingsfører, får vi en kort opsummering af situation frem til nu, da hverken mig eller Kaj har været brugt til dagens operation, og i realitet ikke har en reel ide om hvad der foregår. Dog har vi alligevel fået fat i brudstykker her og der, af hvad der er sket. Alligevel får vi det verificeret af delingsføreren. Han forklarer kort at man har fået et tredje kompagni som støtte til operationen, derudover menes man at have fundet en Taliban bolig, samt at man har mistet en af deres panseret mandskabsvogne som var røget i et baghold, heldigvis var de alle sluppet med livet i behold, da den RPG som var blevet skudt mod dem heldigvis kun havde ramt hydraliken.

Som mørket falder på er de civile begyndt at kigge lidt mere frem, ligeledes har man også løsnet lidt af jerngrebet omkring afspærringen, således at de civile har større mulighed for at bevæge sig omkring.




24 timers parkering


Aftenen i Gereshk
  
Da det endelig er blevet helt mørkt er de civile også forsvundet. Man kan hele tiden i baggrunden høre skud, fra kampe mellem de englændere som vi er med og formodet talibanere. Ca. hver halve time hørte vi et sus fra en morter på vej mod os, der bliver råbt "against the wall", og umiddelbart efter et kæmpe knald. Heldigvis rammer de ikke nogen af gangene, men de er tæt på. Hver gang der har været et nedslag, bliver der skudt 1-2 lysraketter op og derefter høres en masse skud. Kort efter er der atter stille og vi ligger igen bare og venter på at det næste angreb kommer. Man kan godt høre på nogle af de drenge vi er sammen med, at de er godt trætte at de morterangreb, og der udtrykkes tit "Those fucki'n…….." efter nedslagene.






Ved en 2000 tiden er der faktisk helt roligt, en gang i mellem ryger der et par lysraketter i luften og snart efter er de væk igen. Omkring 500 meter øst på falder der stadig nedslag både fra mortere og artilleri.

"Vores" delingsfører kommer tilbage fra sin seneste ordreudgivelse og siger "Lads, we're staying here for the night, we're moving at first light". Og så var det ligesom afklaret, en nat i byen Gereshk og derefter retur mod "FOB Price".

Lysraket skudt op.

(Min kollega ønsker ikke sit navn nævnt af personlige grunde og omtales derfor som Kaj)