Lørdag d. 11. november
Fredag kom Steffen og Nikolaj retur til Camp Bastion efter at have været i Kandahar og Lashkar Gah sammen med chefen for Hærens Operative Kommando (CH/HOK). De havde efter sigende haft en oplevelsesrig tur, både med helikopter og fly. Nikolaj havde fløjet vægtløs på vejen til Kandahar heldigvis havde han haft sele på, så da han pludselig så sit gevær svæve i gennem flyveren, måtte han lige holde ekstra godt fast i sin sele for ikke selv at begynde og svæve rundt.
Steffen fortalte også at CH/HOK rent faktisk havde valgt at takke nej til at mødes med en engelsk general nede i Lashkar Gah, for at få mere tid til de danske soldater i Camp Danelagen Lines. Hvilket jeg og nogen af de andre MP'er personligt syntes er meget respektabelt, og i det hele taget fedt. For min og mange andres opfattelse er jo også at mange af de ting som sker hernede jo opleves af soldater rangerede under officerer. Så det er vigtigt at man får snakket med de danske "menig Jensen" i lejren ligeledes for at kunne danne sig et fuldstændigt billede.
Billede af H.-C. og CH/HOK med Chr i baggrunden
Tilbage til fredagen… Da de var ankommet og CH/HOK var blevet indkvarteret, byttede mig og Nikolaj plads således at han blev i lejren og jeg overtog rollen som personbeskytter for CH/HOK. Steffens rolle gennem størstedelen af besøget var at opretholde den "ydre" sikring dvs. gå 5-15 meter foran CH/HOK og mig. Mens CH/HOK gik rundt i den danske lejr var der ikke personbeskytter på ham, men så snart han bevægede sig uden for den danske lejr så sluttede vi os til ham og gik med rundt, om det så var for at spise eller for at mødes med den engelske commander.
Om lørdagen lagde jeg ud med en rask morgen løbetur sammen med Chef DANCON (HC) og CH/HOK. Det er nemlig således at vi også følger ham på løbeturene, og jeg må nok sige han løber et pænt tempo. Han nævnte dog for mig senere på dagen at han gerne ville ha løbet lidt stærkere end vi gjorde sammen med HC. Da han gerne ville have løbe i hvert fald 6 km.
Efter morgenmaden og efter en kortere briefing var CH/HOK på besøg hos den engelske commander, hvor han fik en briefing omkring situationen hernede og omkring samarbejdet mellem danske og engelske styrker. Efter den engelske briefing kørte vi en tur ud i terrænet ude omkring Camp Bastion og helt ud på highway 1 for at vise ham et lidt anderledes terræn i sammenligning til Kosovo og Kabul. Vi gjorde på turen et kort holdt således at CH/HOK kunne få lidt feltmad i stedet for den "normale" kantinemad. Chefen for det danske element (Jan) fik hurtigt hevet mig og Nikolaj, som var kørt med ud som livvagter for CH/HOK til side og tog et billede sammen med os og delingsfører for logistik enheden, da han ikke er så høj som os andre. Vi kalder ham til tider for lillebror, hvilket burde kunne se nedenfor hvorfor.
Da vi kom retur til lejren fik jeg pakket nogle grejer og taget den grønne uniform på i stedet, da mig og Steffen - sammen med CH/HOK og hans følge - skulle flyve til Kabul senere på dagen for at ende i det nordlige Afghanistan et par dage efter.
Efter et par aflysninger og nogen ventetid i regn kom vi med en britisk C-130 flyver (Herkules) til Kabul. Og efter lille halvanden times flyvetid kunne jeg lige så stille mærke at flyveren atter bevægede sig stille og roligt mod jorden.
Da vi landede og kom ud af flyveren, stod 2 mand fra det Nationale Støtte Element (NSE) klar, og var hurtigt henne og tage imod CH/HOK's tasker hvorefter de fik "læsset" de kære officerer ombord i bilerne så vi hurtigt kunne fortsætte til NSE hovedkvarteret.
Da vi ankom, blev vi hver især indkvarteret på hvert vores værelse, på det såkaldte "hotel" ved NSE'et. Efter jeg havde fået pakket lidt ud, mødtes Steffen og jeg, og gennemgik kort de næste par dages program, ikke at vi regnede med at det hele ville holde stik, men alligevel.
Da vi nåede aftensmad tid, fulgtes vi med det danske NSE og de danske "flyvere"* som også er placeret i Kabul lufthavn (KAIA), hen til det multinationale køkken hvor der var lavet et "privat" afsnit til CH/HOK og det danske personel.
Læs om Flyvevåbnets bidrag i Afghanistan
Under aftensmaden blev der snakket om alt og intet, og under et pludseligt indskud fra CH/HOK, fik han tilføjet at vi løb kl. 0700, selvfølgelig med et smil på læben. Heldigvis var der også andre danskere, der løb om morgenen.
Inden jeg gik i seng fik jeg ringet til Nina og fortalt hende lidt om de sidste dages begivenheder og fik også lidt af vide om dagens gang i det danske og hendes liv. Det er simpelthen det bedste at høre hendes stemme, selvom det til tider også gør savnet til hende større at høre hendes stemme.