Søndag d. 12. november
Da det blev morgen var det 5-6 mand der løb de sædvanlige 6 kilometer som CH/HOK plejer at løbe. Eller det troede jeg i hvert fald, for da vi nåede 3 km mærket tilføjede CH/HOK uden besvær "Kom vi tager lige en kilometer mere", så vi løb i stedet 8 kilometer denne friske morgen i 1800 meters højde. Respekt for generalen, især når man tænker på at der faktisk findes nogen/en del i forsvaret som ikke kan overholde løbekravene på 3000 meter
Men vigtigst af alt så var det jo dagen hvor Steffen og jeg selv begge havde fødselsdag og blev 27 år. Vi ligner godt nok ikke hinanden, især ikke størrelsesmæssigt : Men alligevel skulle det jo lige fejres med to store lagkager fra det centrale bageri som ligger lige i midten af lufthavnen. Den ene af lagkagerne blev givet af TERM drengene Søren og Martin, men vi kunne som de fire vi var selvfølgelig ikke spise alt sammen selv, så det sidste store stykke blev givet til den lokale arbejder, som tog imod det med et stort smil.
Ikke lang tid efter kunne vi med mavepine : begive os til den civile flyver, som skulle bringe os videre til PRT Feyzabad.
Som flyveren bevægede sig op fra landingsbanen og videre op, kunne man lige så stille få sig et overblik over Kabul og KAIA. Og der gik ikke lang tid før vi forsvandt op over skyerne og bevægede os mod det nordlige Afghanistan og PRT Feyzabad.
Efter en lille times flyvetur, begyndte vi atter at bevæge os ned ad, og ud gennem de tilisede ruder og mellem bjergkæderne kunne man så småt se Feyzabad blive større og større. Og ikke lang tid efter satte det lille fly sine hjul på den skinnebelagte landingsbane. Vi landede så hårdt at den civile amerikaner foran mig gav sådan et spjæt fra sig at jeg troede han ville hoppe ud af flyveren før vi holdt stille.
Nå men som vi steg ud af flyveren stod der selvfølgelig allerede danske soldater og sikrede os fra alle retninger, da lufthavnen her som sådan ikke har nogle større sikkerhedsstyrke. Alligevel følte vi os alle meget sikre af det ellers meget unge men professionelle PRT hold som sikrede os, og som under besøget skulle stå for den ydre sikring.
Som vi kom ind i lejren, stod der "kun" 6 mand til modtagelse af CH/HOK, da der var et hold ude og køre, samt at der var nogen på leave. Men ikke desto mindre så var der en modtagelse, og som jeg steg ud, kunne jeg pludselig hører en kendt stemme råbe "CHRISTIAN!! Hvad fanden laver du her?" og foran mig kunne jeg se en noget indskrumpet mand fra sanitet kaldet "OD", som jeg tidligere havde været på mission med i Kosovo. Og det er jo sjovt, for som man tager ud på mission efter mission, så møder man tit mange af de samme mennesker, det samme er jo sket i Camp Bastion, hvor mange af de "ældre/missionsbumser" kender hinanden på kryds og tværs.
Nå men vi fik os en god snak om alt fra vores sidste mission og frem til nu.
Derefter var der en kort forvisning af lejrens område og sikkerhedsrum, og derefter lidt sen frokost. Mig og Steffen var blevet indkvarteret på et 2 mandsværelse hvor der boede to som i dette tilfælde var på leave, hvilket jo gjorde det hele lidt mere bekvemt. Alle soldaterne som var der var utrolige imødekomne og positive over for besøget og os som MP'er, hvilket er utrolig rart da mange bare ser os som "strissere", som er der for at slå dem i hovedet.
Om aftenen havde "OD" tilberedt et godt dansk måltid med laks/dild og andet godt fra "hans" eget lille køkken.
Steffen og jeg var tilmed så heldige at få en fødselsdagssang med på vejen af det tilstedeværende personel inklusiv CH/HOK. Det er jo ikke hver dag man får det :
Efter aftensmaden var både Steffen og jeg så trætte at vi lagde os ind på sengene og slappede lidt af, og gennemgik planen for morgendagens opgaver.