Tirsdag d. 21. november
Mandagen gik jo som tidligere nævnt med at flyve til Kandahar inden forsvarsudvalget ankom dertil. Dog var vi i stedet taget 4 MP'ere af sted, da to af de andre skulle flyve videre til Kabul, når vi fløj til Camp Bastion med udvalget.
Vi havde fået af vide at de skulle ankomme til Kandahar tirsdag nat kl. 0200, men som vi ankom til Kandahar fik vi hurtigt af vide at de var forsinket og derfor først ville ankomme 0330, for mig gjorde det ikke rigtig nogen forskel om de ankom kl. 0200 eller 0330, så længe de bare dukkede op. Vi brugte tiden mens det var lyst til at gennemgå ruten de skulle igennem under deres besøg, herunder deres besøg ved det danske ARTHUR* og NSE. Da det blev aften spiste vi sjovt nok aftensmad og mødtes til ny koordination omkring besøget, da der var konstante ændringer i planen.
Og som mødet skred hen fik vi også klargjort at udvalget var blevet så meget forsinket at de først ville ankomme kl. 1130 om tirsdagen, hvilket jo betød at stort set hele deres besøg i Kandahar var blevet betydelig skåret ned, da de skulle videre mod Camp Bastion allerede kl. 1500. Omvendt betød det jo til gengæld at vi kunne få os en hel nattesøvn, hvilket man jo aldrig kan klage over…
Det blev den 21. november og vi gennemgik kort planen med de kørere som vi havde fået tildelt, Günther og jeg fik rettet den store plan til for Kandahar, og kortede den ned til en meget lille plan. :
Vi mødtes som aftalt med de resterende involverede ved den flightline hvor de skulle ankomme, og kunne ved ankomst dertil få af vide at de var endnu 2 timer forsinket, og derfor først ville ankomme kl. 1330 i stedet, så vi kørte ned og spiste lidt frokost og ventede ellers igen på at klokken nu skulle blive 1330. Günther og NJ(en af vores ekstra MP'er) skulle senere samme dag videre med flyver til Kabul og var blevet booket af det danske NSE, desværre kom den ansvarlige og fortalte dem at flyveren var blevet aflyst og at de i stedet blev nødt til at vente til næste dag, hvilket ville presse dem lidt i forbindelse med deres rekognoscering i Kabul forud for udvalgets ankomst.
Heldigvis så havde jeg en god kontakt ved det engelske militærpoliti, som var en af de medansvarlige til det sikkerhedsmæssige ved de engelske flyafgange. Wayne som han hed, sagde "No worry's mate!! Give me half an hour", og der gik ikke lang tid før han ringede tilbage og sagde "Mate!! I've fixed it for you. Just have your two mates go down to the English check inn area and they'll get booked on a flight for later today." Jeg kunne jo kun sige tak!, og lovede ham en kop kaffe næste gang jeg var i Kandahar. Men det var jo fedt at vi fik styr på det inden udvalget kom. Og i sidste ende så viser det også bare hvor meget kontakter har af værdi, selv hernede i missionsområdet.
Klokken blev 1320 og vi ankom atter til flightline, hvor vi ventede på at de endeligt skulle komme… Klokken blev også 1350 og 1410, og folk begyndte at tvivle på om de overhovedet ville dukke op. Men pludselig dukkede de op i en civil flyver, og som de kom ud af flyveren blev de "smidt" ind i den bus som NSE havde, kunne fremskaffe til besøget.
Det var meningen at de skulle ha lånt en "rigtig" bus til 50 mennesker, men den var desværre gået i stykker og man havde så fremskaffet en bus til 22 mennesker i stedet.
Bussen var afghansk og havde små klokker på pedalerne, således at man var helt sikker på hvornår der blev trådt på dem.
Efter en kort frokost på 45 minutter ved NSE'et, blev udvalget kørt til en britisk flyver som skulle fragte udvalget og to MP'er(inkl. mig selv) til Camp Bastion. Ved ankomst holdt der en masse biler parkeret til at fragte udvalget til deres første briefing i Camp Bastion. Michael og jeg selv, kørte direkte til MP-stationen hvor vi fik pakket ud og klargjort til at udvalget kom til den danske lejr. Således at vi kunne følge dem uden for den danske lejr.
De fik en kort sikkerhedsbriefing af den danske lejrchef (Jan), og kom derefter over og fik endnu en briefing både fra chef DANCON, og chefen for den lette opklarings eskadron, således at de kunne få en personlig opfølgning på den TIC (troops in contact) som den danske styrker havde haft under den sidste operation. Og selvfølgelig omkring operation generelt og den danske styrkes fremtid hernede.
Da klokken blev 1930 førte vi dem over til det engelske feltkøkken, hvor de rigtig fik forståelsen for hvad ordet "one choice" betød. For der var vist flere som blev overrasket over det begrænsede udvalg i køkkenet.
Posten kunne fortælle at vi rent faktisk havde modtaget pakker herunder havde jeg modtaget en fødselsdagspakke fra min kære mor og en julepakke fra familien i sønderjylland, som var fyldt med pebernødder og juleudsmykning.
Så tak:
Birgit og Poul
Og selvfølgelig momse : hils alle andre derhjemme :