Tirsdag d. 28. november

Dagen i går gik hovedsagligt med transport, vi kørte kl. 0430, og turen som bestod af en 12-13 timers køretur. Turen gik faktisk forholdsvis smertefrit, og uden alt for meget stilstand. Det kunne vi til dels takke vores sikringsgrupper for som var ude og "blokkere/sikre" når vi skulle passere ruter hvor der var tværgående trafik.

Terrænet var dog utrolig krævende, især for vores medbragte lastbiler som var læsset godt op med forsyninger og brændstof. Men alle klarede det frem til vores første harbour uden det store besvær.

  
Jeg havde ved ankomst til vores første harbour snakket med vores dansk/afghanske tolk, som vi har et rigtig godt forhold til.. helt vildt fin fyr. Grunden til det var at jeg havde set en mand på en 30-35 år gå med sin søn(5-7år) i hånden og tigge om mad og drikke.
 
Nå men jeg spurgte ham om hvad hans forhold til det var.

Han svarede at det selvfølgelig var svært for ham at se sin egen befolkning tigge, men hans vidste også at de kun tiggede når der kom en kolonne som os forbi.
Men han selv havde tiltro til at den afghanske befolkning om måske 10 år ville være videre fra deres nuværende levestatus, og i stedet være noget nærmere en højere standard, om ikke som et andet europæisk land, så et sted i mellem, men helt sikkert højere end nu.

Jeg syntes selv det var godt at høre at han havde sådan en positiv holdning til det. Nok også fordi han selv sidder midt i det, og har indsigt i at styrkerne virkelig prøver at lave forbedringer for den afghanske befolkning.

Men tilbage til tirsdagens begivenheder…

En ny morgen i den øde afghanske ørken, og for "engangsskyld" vågnede man under den åbne himmel, uden noget regn. Der var målt ca. -10 grader i nat, så lidt koldt var det da. Dagtimerne ligger på nuværende tidspunkt på 20 grader, så vi har svingninger på 30 grader, hvilket jo alligevel er en hel del.

Så efter at ha "sovet" i næsten 11 timer kunne vi stå op til en frisk og meget kølig luft, som heldigvis ikke havde bragt noget regn med sig i løbet af natten.

Det meste af dagen gik med alt lige fra afslapning til træning og MP administrativt arbejde såsom afsluttende afhøringer og andet godt :

Vi blev senere på dagen anmodet om at støtte med nattens radiovagt fra en af de kære bornholmere som jo er dem der har stillet denne opklaringseskadron. Vi blev spurgt om vi kunne tage hver anden nat i kommandoteltet, hvilket vi selvfølgelig med glæde ville, da vi er på lige fod med alle andre når vi er ude.
Det var planlagt sådan at vi skulle have to 2-timers vagter fra midnat og frem, jeg syntes personlig det ville være åndsvagt at vække to mand, for kun at have en 2 timersvagt hver, så jeg sagde til kommando seniorbamsen at jeg nok skulle tage de 4 timer, således at de andre kunne sove igennem, det betød nemlig også at vi personligt kun skulle have vagt hver 6 dag i stedet for.

Da klokken blev 1715 var solen stort set væk, og man kunne med det samme mærke hvordan kulden trængte sig på, vi har heldigvis fået lavet et godt overtræk af vores super våbenmekaniker Rasmus, således at vi er dækket forholdsvis godt ind for vind og vejr.

Jeg lavede en hurtig omgang feltmæssig træning, og derefter en gang aftensmad, som bestod at noget som eftersigende skulle være vegetar pasta med grønsager. Men godt det smagte det. Og så var det lige på hovedet i seng, da der ikke var meget mere at tage sig til efter mørkets frembrud grundet den beordret lyd og lys disciplin. 

Kl. 0015 blev jeg vækket og gik til vagt, jeg have heldigvis medbragt min eksterne harddisk som både indeholdte film, samt billeder fra mig og Ninas sidste ferie. Så var der jo lidt at tage sig til mens jeg lyttede til de radioer, som var vores forbindelsespunkt til englænderne, hjem til og ud til vores sikringsfolk i området omkring os.

Der gik ikke lang tid før de 4 timer pludselig var gået, så jeg sad lige en time ekstra for lige at få færdiggjort noget af mit computer "papir" arbejde. Jeg hørte sjovt nok heller ikke noget brok fra min afløser, da han fandt ud af han kun skulle side i en time. :

"pudser lige min glorie"

Og så var det ellers tilbage i en iskold sovepose, men i søvn faldt jeg.