Fredag d. 1. december
I dag og i går har været et par uheldige dage hvor vi har, måtte se en engelsk Chinook helikopter komme to dage i træk. Og hver gang lette få minutter efter landing med en tilskadekommet dansk soldat. Heldigvis har det begge gange været med "mindre" ikke livstruende skader. Men alligevel skader som krævede snarlig medicinsk behandling.
Man kan vel sige at det på sin egen måde at det var en positiv træning for vores danske TACP(dem som styrer vores flystøtte fra jorden), som fik trænet deres styrke inden for det at få tilkaldt MEDIVAC som vi kalder det, og det at få helikopteren rettet ind til at lande i dagslys som i mørke.

Ellers så havde de sidste par dage gået med område-opklaringspatruljer fra delingerne, som jo til dels er en del af de ting, vores mission består af hernede.. det at vise vores tilstedeværelse, og at vise den civile befolkning at vi er der for at støtte og hjælpe dem. Og selvfølgelig også for, at være så stor en irritation for Taliban og alle oprørene, som bruger det meste at deres tid, på at undertrykke den civile befolkning og på, at skyde raketter/mortergranater efter os og andre Nato/koalitionsstyrker. Ikke at de rammer men de skyder stadig..
Men som sagt så gik dagene for delingerne med patruljer. Vores morter deling trænede ligeledes og skød i den retning, som en af delingerne allerede havde kørt områdeopklaring i, således at man var sikker på at der ikke lå bebyggelse eller nomadelejre i det område som de valgte at beskyde… Og som de foregående dage, så gik det rigtig godt med deres præcision. Hvilket jo er rart at se, såfremt de skulle indsættes på et tidspunkt.
Jeg havde snakket med ham som stod for at dirigere mortererne i den rigtige retning, bare for lige at få en ide i hvorledes deres skydninger virkede og hvor præcist de kunne ramme.
Jacob som han hed, forklarede at en morterstilling ikke er til for præcision, men til for at kunne omslutte et mål. Og at man mange gange brugte et eller flere skud til at indskyde med, før man lavede det der hed en virkningsskydning. "Du skal jo huske at der ikke er et sigtekorn på", sagde Jacob med et glimt i øjet.
Men jeg fik alligevel taget lidt billeder af dem, mens de fik skudt lidt med deres kanoner…


Dokumentation er jo vigtigt :
Men humøret og modet er højt.