Bornholm
Esbjerg
Fyn
København
Midt & Vest
Nordjylland
Nordvestsjælland
Sjælland
Syd
Trekanten
Østjylland
Christian er soldat og blev den 10. oktober 2006 udsendt til Afghanistan. Han vil løbende skrive om hverdagen som soldat - langt væk fra kæresten, familien og Danmark.
"......mange hernede inkl. mig selv har brugt Thomas præst som en person, de har kunnet finde fortrolighed hos.
Vores opgave er, at kigge efter ulovlige våben, toldpligtige vare og civile sager som ikke hører til i de tasker/køjesække som bliver sendt fra os.
"Under hele aktionen kunne 2. deling dog konstatere at der var flere fjender i området, da de fra andre steder blev engageret med håndvåben".
"Vi kiggede på skudhullet i min side og så at kuglen var gået ind i bunden af døren".
"Forestil dig en sandstorm, og prøv så at byt sandet ud med kugler. Så har du min oplevelse af situationen da den var mest hektisk."
Nytårsaften gik som forventet, uden det store arbejde for os MP'er. Det var rart at se, at folk kunne finde ud af at holde sig ude af problemer.
Lange og hårde kampe kom til at præge december måned. Men der blev også tid til at pynte et ægte dansk juletræ. Læs årets sidste blog fra Christian.
Når jeg stod og kiggede på vraget så var det mig fuldstændig uklart, hvordan de havde været i stand til at overleve en sådan eksplosion.
I dag og i går har været et par uheldige dage, hvor vi har måtte se en engelsk Chinook helikopter komme to dage i træk. Og hver gang lette få minutter efter med en tilskadekommet dansk soldat.
MP's opgave er bla. at stå for tilbageholdelse af de civile som ikke frivilligt ønsker at vi undersøger deres boliger.
Terrænet var utrolig krævende, især for vores medbragte lastbiler som var læsset godt op med forsyninger og brændstof.
Man bliver hurtigt træt af amerikanske felttrationer. Især deres morgenmad.
Steffen sørgede for at vi fik taget et billede ude i ørkenen sammen med Helle Thorning-Schmidt. Han havde først overbevist hende om, at hun ville blive den næste statsminister.
Forsvarsudvalget på besøg og pebernødder fra Sønderjylland.
Ellers så var det som alle de andre søndage en dejlig afslappet dag uden det helt store besvær.
Den tyske oberst var sur over, at det kun var danske flag der var blevet hængt op. Og nu truede han med at gå fordi guvernøren ikke var kommet endnu.
Hvad gør man hvis man pludselig bliver ramt af en hjemmelavet vejbombe?
Foran mig kunne jeg se en noget indskrumpet mand fra sanitet kaldet "OD".
De danske styrker får besøg af chefen for Hærens Operative Kommando og Christian og de andre MP'ere får til opgave at stå for personbeskyttelsen.
Hvad gør man, når man er helt alene og ikke har noget at lave? Man finder på noget!
Som turen gik fremad blev det mørkere og mørkere, men for os var det som om det blev lysere og lysere; altså rent metaforisk, for nu kunne vi se frem til et bad og vores egen feltseng.
Cirka hver halve time hørte vi et sus fra en morter på vej mod os; der bliver råbt "against the wall", og umiddelbart efter et kæmpe knald.
Der har været flere meldinger om at Taliban var begyndt at bruge børn, ved at tilbyde dem slik, og derefter give dem en skoletaske "med indhold", for så at få dem til at løbe hen til soldater. Hvad der så skete bagefter behøves jeg vel ikke at nævne.
Det viste sig at selve operationen ville forløbe 36 timer ud i et. Så der skulle bare drikkes noget kaffe forinden, så det ud til.
Livet på mission har fanget mig. At jeg gør en forskel og rent faktisk kan se det lige for øjnene af mig selv. På godt og ondt.
Morgenmaden kom frem. Den bestod atter af feltrationer. Så man tog hvad man mente der kunne bruges til morgenmad
Klokken er 03:25 og uret ringer. Jeg skal op og på patrulje med 2. let opklaringseskadron. Jeg kan godt mærke at min krop siger NEJ!
Chefen: Hvor skal køleskabet stå?
De fleste køretøjer forsvandt ind i et tæppe af støv og sand. Jeg havde det selv som om jeg havde boret hovedet dybt ned i en sandkasse med åben mund, og derefter bare lukket munden sammen.
"Pludselig kom der et ryk i helikopteren, jeg hørte et par knald efter nogle flares. Jeg kiggede på mit ur, der var gået 30 min siden vi var lettet fra Camp Bastion".
Wadi og nightvision.
Vi har vores helt egen private præst. Og hver søndag kl. 1000 står han klar. Om så der er 5 eller 100 soldater.
"Ellers så forløb morgenen som den plejede."
Roser til Nina
"Den resterende aften gik med at tilpasse kampvest, få opladt flere magasiner samt lige at give karabinen(geværet) lidt olie i løbet."
Kort efter kunne jeg mærke varmen, støvet og en meget svag brise, ramme mig i ansigtet da jeg steg af flyet."
Dobbelt afsked og tyrkisk kaffe.
Sidste dag. Så skal der pakkes. Jeg skal huske dartpile til Günther.
Om tre dage: feltforhold, sand, støv og endnu mere støv.
Nina, lakridser og fuldmagt.
Oversigt over det danske forsvar i udlandet
Nyt om indsatsen i Afghanistan
Læs en premierløjtnants weblog på berlingske.dk