Mandag d. 1. januar
Mandag morgen og den første dag i det nye år…
GODT NYTÅR TIL ALLE JER DERHJEMME!!
Jeg syntes godt nok at året 2006 bare er fløjet af sted. Men det har alligevel, været et af de bedste år i mit liv.
Først og fremmest og vigtigst af alt, så mødte jeg kvinden i mit liv.. Og det var rent faktisk nytårsaften, jeg mødte hende første gang. Dengang vidste ingen af os dog, at vi en dag skulle gå hen og få et seriøst forhold. Men det fik vi heldigvis, altså et ½ år efter.
"Nina du er det bedste der er sket for mig".
Nytårsaften gik som forventet, uden det store arbejde for os MP'er. Det var rart at se, at folk kunne finde ud af, at holde sig ude af problemer, og egentlig bare gøre aftenen til en rigtig hyggelig aften, i sammenværd med hinanden, store som små.
Hos os MP'ere afholdt vi det traditionelle julepakkespil, efter aftensmaden, hvor jeg egentlig var hårdt presset under hele seancen, men lavede en fortræffelig slutspurt, og tog 4 ud af de 12 pakker. Günther fik som den eneste ikke nogen pakker, og eftersom at jeg blandt andet havde vundet to termokrus, så gav jeg det ene af de to krus til Mr. Gunther… Hvilket han jo selvfølgelig takkede ja til. Og det var på trods af at den lille jyde havde taget pakker fra mig. hehe

Vores nytårs arrangement, var selvfølgelig tilpasset til dansk tid (lokal tid -3½time), således at alle folk kunne samles, og høre dronningens nytårstale. Forud for den traditionelle tale havde vores ingeniører valgt, at skyde os ind i det nye år lidt tidligere (kl. 1645 lokal tid), således at man var i stand til at se de mange eksplosioner, som de nu havde valgt at vise. Jeg tror personligt at de lavede disse meget tydelige eksplosioner, for at se om de danske telte, ville kunne klare en MEGET stærk storm. På MP-stationen var vi i tvivl om det, hver gang de skød af. Heldigvis blev det meste, af teltet stående. Hvilket man ikke kan sige om min sove plads, hvor de fleste af mine ting var faldet til jorden… :
Så en lille intern hilsen til ingeniørerne.. "Vi ses på hovedvejen".


Samling i 3ECH telt til dronningens tale.
Jeg var tilmed så heldig at fange Nina ved midnat (dansk tid), og ønskede hende et godt nytår. Jeg havde egentlig ikke regnet med at kunne komme igennem, da traditionen jo ellers plejer at være at nettet bryder sammen. Tillykke TDC, Sonofon etc.
Faktisk havde jeg ikke forventet at ha været i lejren Nytårsaften, da vi d. 29. december(2006) trænede det praktiske, i retningslinierne omkring transport og overdragelse at en tilbageholdt. Hvilket jo er et af de meget omtalte og følsomme punkter for tiden.
Hele øvelsen forløb planmæssigt efter forskrifterne, det fandt vi i hvert fald ud af, da øvelsen var færdig. Indtil nu har vores hold kun prøvet det rent teoretisk.
Men som sagt så er det mandag og dagen er faktisk ved at være slut, nu hvor jeg sidder og skriver dette. Det blev ikke til meget skriveri i december, men det var en travl måned for MP, som følge af alle de hændelser, som skete de første 15 dage af december. Herunder d. 2. december.
Dagen i dag er gået med pakning, og klargøring af vores MP køretøj, således at vi er klar til, at rykke ud på operation på et tidspunkt, her i starten af januar. Günther og jeg fandt os en bunke træ, og valgte derfor at lave tilbygninger i vores køretøj.
Den kommende tur ude i det åbne terræn, inkluderer en militærpolitipatrulje bestående af, en skarp københavner(mig) og to nordjyder: nemlig Günther og Ole operativ.
Vi ser alle frem til, at komme lidt ud og få noget frisk luft under vingerne. Især fordi at der hvor vi har vores virkelige virke, er derude hvor vi kan støtte vores kollegaer, nemlig ude i plutten (felten).
De resterende tre drenge tog i dag til Kabul, for at udfører et par skarpe opgaver. Herunder hente et par journalister, som skal med ud på den kommende operation. Så hvem af de tre drenge, der kommer med ud sammen med journalisterne er endnu uvist. En ting er sikkert og det er at to af drengene ser vi ikke igen før vi returnere på et tidspunkt i løbet af januar.
Hvornår den næste blog kommer frem, afhænger lidt af hvornår vi afgår fra Camp Bastion. Men jeg vil gøre mit bedste for at opretholde et vist niveau inden det atter går retur mod det danske land i slutningen af februar.
Og så vil jeg gerne lige pointere at vi ikke længere behøves gå rundt i lejren, og sige at vi først skal hjem til næste år, men derimod er hjemme om allersenest om 51 dage. :
Sidst men ikke mindst… En hilsen til Skovsen drengen og Mette, som snart skal være forældre til en lille pige..
Og til Anders som også skal være far til juni..
"It's a baby world"