Søndag d. 7. januar

 

Vi har nu været hjemme i 4 dage efter at have været ude i 14 dage. Med vi mener jeg Ole, Günther og jeg, som tog af sted fra Camp Bastion d. 4. januar kl. 0730 om morgnen. Vi tog af sted med tankerne om 14 dage med oplevelser, alle forhåbentlig positive, men nu engang oplevelser. Og oplevelser fik vi skam også masser af…

Vi havde alle set frem til at komme ud og opleve noget og i det hele taget se andet en lejren i Camp Bastion. "Det var fuld fart frem uden at se sig tilbage"(go' TV2 klassiker), de næste 14 dage, som forhåbentlig medbragte masser af sol og ikke for meget regn.

De første par dage var meget stille og rolige, og jeg havde muligheden for lige at komme ind i rutinen af at være i felten igen (tilpasse min sovepose) efter et fravær fra operationsområdet julen over.

Med ude på operation havde vi fået tre journalister som skulle lave optagelser til tv programmet "Røde zone" omkring de danske styrker i helmand provinsen. De fulgte under deres dage på operationen delingsføreren for 3. deling. (TV2 viser udsendelsen d. 29. januar 2007)

En af de første par dage gik med en social patrol, som blandt andet bestod i at skabe kontakt med civilbefolkningen(ældsterådet), og den vej igennem få opbygget et positivt forhold mellem det militære og civile. Det er i realiteten det man også bruger vores danske CIMIC hold til, som ligger i Lashhar Gah (Civilian Military Co-operation), altså samarbejdet mellem det civile og det militære, som kan bestå i alt lige fra skole ting til tøj til opførelse af bygninger, alt i alt genopbygning af, og støtte til grundstrukturen.

Læs mere om Det civil-millitære samarbejde

Thomas feltpræst på vej tilbage fra social patrol

På tredjedagen rykkede vi ind omkring byen Dahaneh, hvor vi lagde os i et harbour. Vi fik dog
besked på, at vi skulle grave os ned (grave skyttegrave), da der var mulighed for fjendtlig morterild. Vi havde nemlig placeret os på den østlige side af byen, og mellem os var der kun et mindre bjerg (4-500meter højt). Vi var under en tidligere operation blevet angrebet, af Taliban med RPG og håndvåben, hvilket gjorde at vi selvfølgelig var klar over, at vi skulle være ekstra opmærksomme..

Da vi ramte den sene eftermiddag, kunne vi i det fjerne høre lyden fra to Chinook helikoptere nærme sig. De to Chinooks kom med en deling engelske 'Royal Marines Commandos' soldater. Deres opgave var at de skulle støtte os, med overvågningen i forbindelse med den kommende operation ved byen Dahaneh, den efterfølgende dag.

Søndag d. 7. januar rykkede alle tre opklaringsdelinger fra harbour og frem mod byen. Vi lå ikke mere end 1500 meter væk fra byen, og kunne se den delvist fra hvor vi lå i harbour, det tog derfor ikke lang tid, før de var fremme ved deres stillinger. Opgaven lød på, at vi skulle være til så stor gene for Taliban som muligt, og da byen var et knude-og gennemgangspunkt for Taliban, havde man valgt at afspærre byen i den sydlige og nordlige del, da det var derfra at hovedvejen løb igennem.

Kort fortalt så lå byen imellem en kæde af bjerge. I den nordlige del var der et bjergpas som var max 200 meter bredt. På den østlige side af byen lå der et bjerg (ca. 400 meter fra bygrænsen), og ligeledes løb der bjerge på den vestlige side, dog ikke så tæt på byen som mod øst. Den sydligste del af byen lå i en stor åbning mellem bjergene og det store åbne landskab. Området var kun "grønt" i den sydlige del af byen, i midten af byen var der et stort åbent område, hvilket gjorde vi havde et godt overblik over hvad der kom af folk fra den vestlige del af byen til den østlige del.

I gennem byen løb der en hovedvej fra syd mod nord, som førte mod byen 'Naw Zad'. Og hvordan forklare jeg så bedst en hovedvej for dig… Den er ikke asfalteret, og forstil dig så af du sidder på en meget ustabil tørretumbler, så er du nogenlunde i nærheden af hvordan det er at køre på en hovedvej af jord i dette område. 

De tre delinger havde ikke været placeret, i deres stillinger i meget mere end 2 timer før der over radioen blev kaldt op til os, da den sydligste deling havde tilbageholdt et mistænksomt køretøj ved hovedvejen, og der var mulighed for at der kunne være en tilbageholdelse. Vi gjorde os klar og fik pakket alle vores ting sammen, og netop som vi skulle til at køre fra harbour med vores sikring bestående af 3 panseret mandskabsvogne, kom meldingen over radioen "der er ikke brug for MP støtte, da køretøjet er blevet afsøgt og sendt videre", "hmm der troede jeg ellers lige at vi fik os en opgave…" tænkte jeg, men blev afbrudt af en melding fra eskadronschefen (EC), som over radioen meldte "MP kom til min position, hvorfra I så vil blive sendt ud". Vores eskorte, eskorterede os derfor ud til EC, som var placeret med udsyn over hele byen, midt i mellem de tre delinger.

Pansret mandskabsvogn

Som vi kom derud, fik vi hurtigt et overblik over hvordan byen så ud.

Dahaneh

Hen på eftermiddagen, rykkede vi op til den deling som lå nordligst placeret, ved byen, og som havde til opgave at holde passet lukket for køretøjer.

Vi havde i forbindelse med at vi skulle rykke op til delingen, fået efterretninger fra en af vores observationsposter. Man havde set 3-4 mand inde i tre compounds(bygninger), og som muligvis var ved at sætte en morterstilling op. Desuden havde man set håndvåben, og våben af større kaliber á la RPG.

Det var derfor blevet bestemt, at delingen som lå nærmest, skulle sammensætte et search team til, at lave indtrængning i de respektive compounds som var blevet peget ud af en af vores observationsposter, således at man kunne få uskadeliggjort en mulig trussel, såfremt den var der.

Som de klaregjorde sig begyndte alle de enheder som var tilknyttet delingen, at klargøre sikringen i området omkring compounds.

Og ikke lang tid efter, løb 15 mand frem mod de tre compounds, som der skulle searches. Jeg kunne se fra vores køretøj, at indtrængningsteamet gik langs muren frem til indgangen på det første compound. 30 sekunder efter lød et skrald og porten til compoundet sprang op. Straks efter løb 5-6 mand ind i bygningen, jeg kunne høre at der blev smidt '6-bangs' i forbindelse med rumopklaringen. Og få minutter efter kunne jeg over radioen høre, at der blev meldt "Compound cleared".

Teamet rykkede videre til næste bygning og klargjorde endnu en sprængning på 'compound nr. 2'. Og igen kunne jeg kort efter se og hører døren blive sprængt ind.
Igen efter samme procedurer, trængte 4 mand hen til den sidste dør, denne gang kunne de sparke døren ind og kaste et '6 bang ind'.




De nåede kun lige ind forbi døren før der kun 50-60 meter fra mit køretøj, ramte et morternedslag. Jeg stod på det tidspunkt uden for mit køretø,j og det samme gjorde Ole og Günther. Og i samme et, brød alt helvede løs.. Taliban havde åbenbart i samme sekund valgt, at lave et stort angreb mod vores enheder. Der lå skud i luften over alt, og alle som stod uden for deres køretøj, sprang straks ind.

Kun få sekund efter jeg var hoppet ind i bilen, hørte jeg et ordentligt knald på min dør. Jeg var på det tidspunkt ikke i tvivl om, at det var et skud der var gået i døren, og tænkte med det samme "så holder panseret sku alligevel…" en lidt underlig tanke vil nogen måske sige, men jeg må nok indrømme, at det var det eneste jeg var interesseret i at finde ud af, når jeg nu så skud flyve til højre og til venstre omkring alles køretøjer. På det tidspunkt var jeg mere eller mindre, bare glad for at jeg var hoppet ind i bilen, for skuddet kunne ha ramt mig i benet hvis jeg ikke var steget ind i bilen. "Lucky me" kunne jeg kun tænke.

Taget fra et filmklip senere samme aften.

Det er lidt svært at forklare og det er ikke noget jeg forventer, at du derhjemme skal kunne sætte dig ind i. Men forstil dig en sandstorm, og prøv så at byt sandet ud med kugler. Så har du min oplevelse af situationen da den var mest hektisk.

Efter et par timer og et par bomber, lagde stilheden sig over byen, det samme havde mørket. Over radioen kom melding, "vi rykker først til harbour når månen kommer frem.

Omkring kl. 2130 kom månen frem over bjerget, som lå lige bag os, vi kørte lidt tættere på passet for at få samlet delingen og de mindre enheder som var med. Derefter blev der lavet en vagtruste, hvori alle selvfølgelig tog sin tørn. Alle valgte enten at sove på jorden, i kun en sovepose eller i bilen, da muligheden for angreb i løbet af natten var rigtig stor, og man da ville være hurtig til at kunne forsvare sig selv, såfremt dette skulle være nødvendigt…

Husk at se TV2 Rød Zone mandag den 29. januar 2007, der handler om noget af hvad der skete hernede i januar.