Mandag d. 15. januar
De sidste dage på operation
Den efterfølgende morgen måtte vi dog sande at vi havde lagt os lige lovligt tæt på nogle civile compounds, da der var max 500 meter til det tætteste compound. Det ændrede dog ikke på at der i dag skulle holdes et 'Shura' møde (stormøde) mellem lokalområdets ældre og den danske opklaringseskadron, som skulle repræsentere MOG-N, som er det område hvor den danske styrke for tiden kører sine operationer.
Mødet blev afholdt inde i kommandoteltet i harbour, hvor der var blevet dækket op på gulvet, således at mødet kunne foregå efter afghanske skikke, hvor man var/er siddende på gulvet. Dog var det pyntet med et "dansk bord", hvorpå der var placeret lidt kaffe/te, lidt fra vores feltrationer og stearinlys.
Mødet var oprettet på initiativ fra de ældre i den kendte by 'Musa Quala' og byen 'Shir Ghazay'. Deres primære ønske var en fredelig dagligdag, men indrømmede at der var Talibanere i området, men at man ikke havde kontakt til dem (påstod de). Desuden ønskede de en eller to nye moskéer. Eskadronschefen som sammen med vores super feltpræst Thomas var med til mødet, var nogenlunde tilfreds med 'Shuraen', hvad de ældre også tilkendegav. De ældre fik ikke deres moske, men kunne i stedet forlade stedet med en blå kopfolde fra kammeratstøtteordningen, som de var meget imponeret over (koppen altså).
I forgrunden fra højre: Eskadronchefen, den dansk/afghanske tolk og den danske feltpræst.
Da mødet var slut, eskorterede en af delingerne ældsterådet tilbage til deres køretøjer, hvorefter alle delingerne returnerede til harbour. Vejret var rigtig godt og soldaterne i harbour nød den sidste sol inden aftenen og mærket kom…
To kæmpe brag lød der og kort efter nogle flere sus i luften efterfulgt af nogle flere høje brag. Ingen var i tvivl om at det var morter angreb.. nogle af nedslagene lå inden for 30 meter af vores harbour, jeg var selv i den modsatte side af harbour i forhold til vores MP køretøj. Rundt om mig kunne jeg se folk kaste sig ind mod bilerne. Jeg lå selv op langs en lastbil…
…2 minutter forinden havde jeg stået og snakket med soldater fra 3. deling, som stod og rensede våben. Der var helt stille ud over lidt lav musik fra en ghettoblaster på et af køretøjerne. Det hele virkede så fredsfyldt lige indtil det første skrald…
Men nu lå jeg altså der ved lastbilen, og jeg så soldater der løb til deres køretøjer, for så kort efter at kaste sig mod det nærmeste køretøj, som følgen af en piften fra en morter.
Der var en kort pause og jeg så chancen til at løbe tilbage mod mit køretøj.. ligeledes gjorde alle andre. Mens jeg løb så jeg vores morterfolk indstille deres morterstillinger, jeg syntes fandme det var flot, at se, at de i sådan en situation reagerede som de skulle, og fik klargjort til kontraangreb… I samme sekund lød et skrald, jeg kiggede til højre for mig og så en røgsky ikke lang fra mig.. "fuck det var tæt på" tænkte jeg, og løb endnu hurtigere…
Jeg nåede MP køretøjet og hoppede ind, Ole og Günther var der allerede.. kort efter lød tre hurtige skrald uden for vores køretøj. Jeg var kort i tvivl om det var vores egne eller om det var nedslag.. jeg blev afbrudt i mine tanke af tre nye skrald, og vidste med det samme, at det så var vores egne der skød.. over radioen kunne jeg høre en observatør der gav meldinger, når han så fjendtlige morterafgivelser..
Alt dette skete inden for måske 2-3 minutter…
Jeg så ude af ruden på bilen, at 2. deling med fuld fart nærmest fløj af sted gruppevis. Det fandme fedt at se at de kunne komme så hurtigt ud af vagten.. angrebene mod os var så småt begyndt, at stoppe efter vores morterstillinger lavede kontraangreb. Compoundet som havde skudt morter mod os lå ca. 1200-1500 meter vest for os, og jeg kunne ude i det fjerne se at 2. deling var begyndt at optage kampen mod de oprører/talibanere som havde angrebet os.
Snart kunne man ikke se mere, da det var blevet så mørkt… men det var ikke nogen overraskelse for os, da det var blevet standard at Taliban angreb umiddelbart før mørke.. Deres største problem var bare lige nu at vi havde set deres affyringssted. Alt hvad jeg kunne se da det var blevet mørkt, var lyssporne fra de tunge maskin gevær.
Det blev over eskadronsnet beordret til at pakke harbour sammen, således at vi kunne rykke længere væk..
Samtidig med at vi pakkede sammen, kunne vi over radioen høre at fjenden nu var fanget i affyringscompoundet, hvorefter der blev indsat fly til at nedkæmpe målet.
Under hele aktionen kunne 2. deling dog konstatere at der var flere fjender i området, da de fra andre steder blev engageret med håndvåben. Hvorefter 1.deling så ligeledes blev indsat.
Efter 5 timers kamp med yderligere indsættelse af F-16 fly kunne man erklære kampen for afsluttet, hvorefter de to delinger returnerede til en rolig nat.
Den efterfølgende morgen, forlod vi området ved første lys og kørte mod syd, for at forurette den social patrol, som vi skulle ha lavet få dage forinden.
Vi blev en enkelt nat mere ude i det åbne, hvorefter vi en dag før planlagt ankom tilbage i Camp Bastion til et hårdt tiltrængt bad.
Læs også om Shuraen og kamphandligen på HOK-hjemmesiden.
Dejligt at være tilbage…
Jeg sluttede aftenen af med en god gang træning, men vigtigst af alt kunne jeg ringe til min dejlige kæreste og fortælle hende at jeg ville komme hjem en uge før en beregnet. Nina fortalte mig at hun havde taget fri den efterfølgende dag, således at vi bare kunne være mig og hende.. SUPER!!