preload loader

Skrevet af: John Broby Hansen

 

Folkekirkens Nødhjælp hjælper Pakistan

10. okt. 2005 17.45 Andet

Folkekirkens Nødhjælp har sagt ja til at hjælpe dansk-pakistanere i Danmark med at samle ind til de nødstedte i Pakistan oven på det voldsomme jordskælv, der har kostet ca. 40.000 mennesker livet og efterladt fire millioner mennesker med behov for nødhjælp.

- Det er fint, at vi med vores erfaring kan supplere den spontane indsamlingslyst, der er kommet. Vi garanterer, at pengene kommer til Pakistan og bliver omsat til nødhjælp, siger informationschef Thomas Ravn-Pedersen.

Det er Tanwir Ahmad, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for De Radikale og med pakistanske rødder, der har opfordret Folkekirkens Nødhjælp til at hjælpe med indsamlingen.

Han forestiller sig, at der særligt vil blive samlet ind i de områder i Danmark, hvor der bor mange af pakistansk oprindelse, men han håber også, at Folkekirkens Nødhjælps deltagelse i indsamlingen vil appellere til etniske danskeres lyst til at hjælpe.

- Jeg kunne godt frygte, at hvis der stod en langskægget person med et helt ukendt navn på raslebøssen, og der også indgik et religiøst element, så ville den almindelige dansker måske tænke: hvad er det egentlig, vi donerer penge til. Jeg tror helt klart, at opbakningen fra Folkekirkens Nødhjælp vil inkludere en større kreds, siger han.

Tanwir Ahmad og Folkekirkens Nødhjælp mødes tirsdag for at aftale de nærmere omstændigheder på plads.

Indsamlingen i det pakistanske miljø er allerede i fuld gang, og Tanwir Ahmad understreger, at hans initiativ skal ses som et alternativ til alle de andre indsamlinger, der sker. Han vil nu indkalde til stormøde for at skaffe indsamlere.

Thomas Ravn-Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp mener, at det er et vigtigt signal, at folk med henholdsvis muslimsk og kristen baggrund kan gå sammen om en fælles sag.

Interesserede kan melde sig til Tamwir Ahmed på telefon: 21 47 46 61 eller på mailadressen atanwir@hotmail.com.

 

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > Andet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.