Next stop Afghanistan
10. okt. 2006 09.02 Han er 26 år gammel, sergent i militærpolitiet og nu rejser han fra lejligheden på Vesterbro til Talibans Højborg i den krigshærgede Helmand-provins i Afghanistan.
Inden afrejse mødte vi ham for en snak om de tanker han gør sig inden han drager afsted til den afghanske ørken.
Hans navn er Christian, og i de kommende uger kan du følge ham på vores hjemmeside.
Christian har af hensyn til sin egen og sine pårørendes sikkerhed, valgt kun at stå frem med sit fornavn.
Til gengæld kan du både komme til at se og læse meget mere om Christians ophold i Afghanistan her på P4 København.
På vores hjemmeside vil han i de kommende uger skrive weblog om livet i den Afghanske ørken. Og du kan faktisk allerede nu læse hans første blog - det er på adressen dr.dk/kbh