Bjerregaard holder møde for fans
07. feb. 2010 11.58
Opdat.: 07. feb. 2010 12.15Formand i fodboldklubben Brøndby, Per Bjerregaard, har indbudt kritiske fans til dialogmøde - mandag aften. Det skriver Ekstra Bladet.
Bjerregaard er på det seneste blevet kraftigt kritiseret på flere af de netsider, hvorpå Brøndby-fans diskuterer klubbens situation.
- Vi har stor respekt for hans store betydning for Brøndby igennem årene, men måske tiden er inde til fornyelse, siger én af de inviterede, der ønsker at være anonym.
Per Bjerregaard var i 2006 vært for et lignende fanmøde.
Brøndby overvintrer på en femteplads i Superligaen.