Netto piller spejle ned for at beskytte pinkoder
16. mar. 2010 12.21 FuresøNår du sætter chippen i dankortmaskinen og trykker de fire cifre, så husk lige at tjekke om der er et spejl i loftet.
Anita Lykkegaard fik for nylig stjålet sin taske, og kort tid efter var hendes konto lænset for 15.000 kroner.
For ikke nok med, at tyven havde stjålet hendes taske, så havde han også afluret hendes pinkode, mens hun betalte for varer i Netto. Tyven havde blot kigget op i butikkens spejlkuppel i loftet, fortæller lokalavisen.dk
Spejlkuplerne i loftet bruges af personalet til at holde opsyn med butikken. Men nu har Netto i Værløse altså valgt at pille spejlkuplerne ned.