Trafikordførere: Private skal drive letbane
18. jul. 2010 09.24 Gladsaxe
Opdat.: 18. jul. 2010 12.23Det er private, der skal drive den nye letbane langs ring 3. Det mener trafikordførerne Henriette Kjær og Kristian Pihl Loretzen fra Konservative og Venstre, ifølge Politiken.
De slår fast, at man skal satse på den dyre letbaneløsning mellem Lundtofte og Ishøj - og det skal være private investorer, der skal anlægge og drive banen fx de første 30 år.
Forening for letbaner byder idé velkomme
Den idé bliver budt velkommen af foreningen for letbaner.
- Jeg tror, det har stor betydning, fordi man kan starte med projekt hurtigere. Man er ikke så afhængig af, om politikerne finder pengene, og derfor kan man hurtigere komme i gang, siger Morten Engelbrecht, trafikkonsulent og talsmand for foreningen for letbaner.
Privat interesse
I en tidligere rapport har blandt andre trafikselskaber og ingeniørfirmaer vist interesse for letbanen.
Så der er interesse fra private investorer, mener Morten Engelbrecht:
- Der er absolut mulighed for at grave i fortiden og se, hvem der var interesseret og så få sat det her projekt på stribe.
En letbane vil koste omkring 3,8 milliarder kroner.