Her har de løsningen
31. jan. 2010 11.22 GlostrupSproget driller, kulturen er mærkelig og opgaverne er svære.
Mange unge med anden etnisk baggrund end dansk har svært ved at gennemføre en uddannelse.
Men i Glostrup har de tilsyneladende løsningen, fortæller Politiken.
Ni ud af ti gennemfører
Et forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (FIF), der skal hjælpe de unge videre på lærer- eller pædagoguddannelsen, har medført at ni ud af ti unge gennemfører pædagoguddannelsen.
- De unge brækker ikke nakken, når de starter på uddannelsen. FIF giver en tryg start. Man får styr på, hvad det vil sige at tage en regulær uddannelse, siger tidligere elev Jilla Sarfaraz til avisen.
De FIF-studerende får blandt andet undervisning i dansk, pædagogik, kultur og samfund og derudover kommer de også i en seks ugers praktik.