preload loader

Når mobiltelefonen alligevel forstyrrer undervisningen til hverdag, kunne vi lige så godt inddrage den og bruge sms'erne i undervisningen. Sådan lyder forklaringen fra Greve Gymnasium

 

Skrevet af: 

 

Gymnasieelever bliver undervist via sms

26. apr. 2010 05.26 Greve

Selvom man går gennem gymnasietiden med en mobiltelefonen klistret til hånden, kan man sagtens ende med en studenterhue på hovedet.

I hvert fald på Greve Gymnasium, hvor man nu forsøger sig med undervisning ved hjælp af sms, skriver Lokalavisen Sydkysten.

Fra belastning til bonus
Det er umuligt at komme det lille apparat til livs i klasselokalet, og derfor har gymnasiet valgt at gå den anden vej og inddrage mobiltelefoner og sms'er i undervisningen.

- Det er voldsomt forstyrrende, når en telefon ringer midt i timen, og når vi ikke kan slippe af med telefonerne, har vi valgt at udbytte den teknologiske ressource, alle elever render rundt med i lommen, siger Morten Trolle, der er adjunkt på Greve Gymnasium og en af idémændende bag sms-undervisningen.

God ide med sms'er
Og det er en rigtig god idé, selvom muligheden for en hurtig overspringshandling og venindesnak ligger lige ved hånden, lyder det fra en af de elever, der har testet teknologien:

- Det er tilladt at bruge computere i undervisningen, og der kan vi jo også gå på Facebook og internettet, og det er en selv, der har ansvaret for at følge med - sådan er det også med mobiltelefonen, siger Lisa Pakkenberg, der går i 1. g. på gymnasiet.

Hun kalder det for en sjov og anderledes metode til at tilegne sig viden.

Stille elever får stemmer
Allerede nu er erfaringen, at det gavner særligt de stille eller svage elever, der ellers har svært ved at trænge igennem til underviseren.

- I nogle klasser kan en lille gruppe fagligt stærke og toneangivende elever påvirke klassen i en given retning, hvis det kun er dem, der kommer til orde, og med sms'erne får vi også de mere stille eller svage elever til at ytre sig, siger adjunkt Morten Trolle.

Det er gymnasiet selv, der har betalt for selve sms-systemet, mens eleverne benytter deres egne telefoner og derfor selv betaler for abonnement og sms-takst.

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > Greve

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.