preload loader

Skrevet af: 

 

Voldsomme huslejestigninger plager beboere

14. mar. 2010 11.57 Halsnæs

Almene boliger er som regel billige og tilgængelige for de fleste.

Men voldsomme huslejestigninger plager beboerne i 348 almene boliger i Hundested.

Stigningerne har været på henholdsvis ni procent i 2008 og 12 procent sidste år.

Det betyder at en to-værelses lejlighed nu koster op mod 5000 kroner i husleje om måneden.

Og endnu en huslejestigning på seks procent er på vej.

Beboerformand: De flygter
Men nok er nok, lyder det fra beboernes formand Palle Jensen:

Beboerne er begyndt at flygte fra lejlighederne i Hundested og Palle Jensen frygter for de sociale konsekvenser:

- Fortsætter det her, skader det området rent socialt. De stærke beboere fraflytter, når det er blevet så dyrt, for det er lige så billigt for dem at leje et hus nede i byen, siger beboerformanden.

Boligselskabet DAB siger, at huslejestigningerne skyldes uforudsete udgifter og også er nødvendige for at dække ejendommens udgifter til renovering og fraflytning.

DAB: Huslejen ER høj
Kontorchef Axel Bonnichsen erkender dog, at huslejen er høj:

- De er meget høje i forhold til området og har nået smertegrænsen. Men vi har jo ikke lov til at køre med en kunstig lav husleje, så der er kun beboerne til at betale, siger Axel Bonnichsen.

DAB kan i øvrigt ikke garantere, at den varslede huslejestigning på seks procent i år bliver den sidste, oplyser Axel Bonnichsen.


 

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > Halsnæs

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.