preload loader

© DR

 

Skrevet af: 

 

Byrådsmøde sendes live på nettet

25. feb. 2011 12.58 Halsnæs

Nye kameraer og højttalere er blevet installeret i byrådssalen på Halsnæs Kommune, for nu skal borgerne kunne følge med i møderne direkte på nettet. Byrådsmødet i aften klokken 17 giver premiere for den nye tjeneste. Og borgmester Helge Friis glæder sig over at kunne tilbyde borgerne det nye værktøj:

- Borgerne kan nu både følge mødet og beslutnigerne live ligesom en fodboldkamp. Har de ikke lyst eller tid til det, så kan de senere gense mødet eller nøjes med højdepunkterne, siger Helge Friis.

Gode erfaringer i Lyngby-Tårbæk
I Lyngby-Tårbæk kommune har borgerne i halvandet år kunnet følge med i lokalpolitikken på computerskærmen, mens de rører i gryderne eller passer børnene. Og ifølge pressekoordinator Jacob Holm Hansen har det været en succes at tilbyde borgerne et alternativ til at møde op i byrådssalen:

- Da vi havde et borgmesterskifte, var flere tusinde borgere online. Det giver også en åbenhed og gennemsigtighed, så borgerne kan se, hvad der egentlig foregår.

I gennemsnit er der omkring 50 borgere online til byrådsmøderne, men det er ikke de personer, der tidligere mødte op i salen, der nu kan sidde mere mageligt i lænestolen i hjemmet, der bruger live-sendingen, forklarer Jacob Holm Hansen:

- Vi har stadig besøg af de borgere, der er meget politisk interesserede. Brugerne på nettet behøver ikke at være de samme borgere hver gang. Det skifter sandsynligvis alt efter, hvad vi har på dagsordenen.

Et godt værktøj
Det er langt fra alle kommuner, der tilbyder den direkte transmitering på nettet, men ifølge medieforsker Per Jauert fra Aarhus Universitet, så er det et godt værktøj til borgerne:

- Ved at kunne deltage i møderne direkte, får borgerne mødet ufiltreret. På den måde er der ikke en journalist, der sidder og tager stilling til, hvad der er interessant eller, hvordan tingene er blevet udlagt.

Derfor tror Per Jauert også, at det kan få indflydelse på debatklimaet i byrådssalen, når møderne bliver sendt live på nettet, fordi politikerne tænker over, hvordan det vil blive opfattet. På den måde bliver de demokratiske processer mere gennemsigtige for borgerne, siger han.

Kan ikke stå alene
Per Jauert advarer dog mod kun at satse på live-sendingerne. For hvis politikerne vil fastholde borgerne og få inddraget dem mere i det kommunale spil, så kræver det mere end bare tv.

- Hvis Halsnæs Kommune vil lykkes med det her, så kræver det en samlet kommunikationsstrategi, så borgerne også ved, hvor de skal henvende sig. Hvis man tilbyder at se møderne live på nettet, så er det en god idé også at tilbyde en form for debatpanel eller lignende på kommunens hjemmeside. På den måde kan livetransmissionen, som er envejskommunikation, danne grundlag for en dialog mellem kommune og borger, forklarer Per Jauert.

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > Halsnæs

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.