Herlev Hornets heller ikke med næste år
17. mar. 2010 16.56 HerlevDe mangler penge, og derfor må Herlev også droppe den kommende udgave af AL-Bank Liga i ishockey.
Holdet var egentlig tilmeldt den igangværende sæson, men trak sig umiddelbart inden sæsonstart.
- På grund af den økonomiske krise kan vi kun skrabe halvanden til to millioner kroner sammen, og det kan du ikke køre et AL Bank Liga-hold for, siger Herlev-formand Sus Christiansen til tv2sport.dk.
Hun har dog ikke opgivet håbet om en dag at vende tilbage til den bedste række.