Skulderklap til Metroen
02. apr. 2008 17.10 HovedstadsområdetEt fantastisk skulderklap og en stor ære.
Den københavnske Metro er kåret til verdens bedste underjordiske togbane. Blandt andet med den begrundelse, at passagererne er glade og togene kører til tiden.
Anne-Grethe Foss, er administrerende direktør i Metroselskabet:
- Det er rart at københavnerne ved, at vores metro er den bedste i verden - og at der er andre end os selv, der synes, at den er god. Det er naturligvis også vigtigt at vide, at københavnerne er glade for vores metro.
Kan blive bedre
men selv verdens bedste kan blive bedre.
Det erkender ledelsen i den københavnske Metro, selv om den lige er blevet kåret til verdens bedste under jorden.
Det er verdens øvrige metro-baner, der har uddelt hædersprisen - blandt andet med den begrundelse, at togene kører til tiden - og fordi passagererne er tilfredse.
- Men der er stadig plads til forbedringer, siger Anne-Grethe Foss, er ddministrerende direktør i Metroselskabet:
- Og det er blandt andet sådan noget med at få vores elevatorer til at fungere bedre, og det skal vi altså blive bedre til. Desuden skal vi også blive bedre til at informere vores passagererne, selvom vi gør meget for det allerede i dag.