preload loader

Foto: Thomas Helsborg © DR

 

Skrevet af: 

 

Solarieråd er sundhedsskadeligt

05. jan. 2010 23.33 Hovedstadsområdet Opdat.: 06. jan. 2010 11.56

- Det er direkte sundhedsskadeligt at tage solarium i et kvarter tre gange om ugen.

Sådan lyder vurderingen fra professor i hudsygdomme på Bispebjerg Hospital - Hans Christian Wulff.

På en plakat fra solariekæden Dan-Sun citeres overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse for at anbefale, at man tager 10-15 minutters sol to til tre gange om ugen. Men overlægen føler sig misbrugt af Dan-Sun, for der er tale om naturlig sol - ikke solariesol, siger hun.

Øget risiko for kræft
Hvis man misforstår anbefalingen på plakaten, så er det direkte sundhedsskadeligt, siger professor Hans Christian Wulff:

- Solarier giver uden tvivl D-vitamin, som vi har brug for. Men desværre giver de også DNA-skader i huden. Og hvis man bruger et kvarter i solarium tre gange om ugen, så øger man risikoen for modermærkekræft med mindst 200 procent, siger han.

Plakatansvarlig: Vi skelner tydeligt
Den ansvarlige for plakaten, tidligere direktør i Dan-Sun og nuværende formand for Dansk Solarie Forening, Henrik Marx, forstår ikke, at plakaten kan misforstås:

- Den anbefaler ikke, at man bruger solarium i femten minutter tre gange om ugen. Der skelnes tydeligt mellem naturlig sol og solarium. Vi anbefaler derimod - og helt i overenstemmelse med gældende regler - at man følger solcentrets behandlingsvejledning, så man undgår at blive forbrændt, siger han.

Fakta om rødme-enheder

I forskningen opereres med såkaldte rødme-enheder, som målestok for hvor meget sol. man får ved forskellige påvirkninger. En gennemsnitsdansker modtager 200 enheder i løbet af et år, ved almindelig færden i solen og solbadning. Hvis man misforstår rådet fra plakaten, og derudover bruger 15 minutter tre gange om ugen i et solarium, så får man 400 ekstra rødme-enheder om året, og det er sundhedsskadeligt.

Kilde: Professor Hans Christian Wulff, Bispebjerg Hospital

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > Hovedstadsområdet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.