Hospitalsfyringer belaster plejehjem og hjemmeplejen
13. jan. 2010 17.45 HovedstadsområdetDer er fyringer i sigte på flere hospitaler i Region Hovedstaden, og det vil belaste plejehjem og hjemmeplejen. For mindre personale betyder kortere indlæggelser, siger Frederiksberg Hospitals tillidsrepræsentant for sygeplejeskerne, Pia Illum.
-I og med at jeg forestiller mig at patienterne må blive udskrevet hurtigere, så må kommunerne være hurtigere til at tage imod dem, siger Pia Illum.
Belastning for kommunen
Og de tidligt udskrevne hospitalspatienter vil belaste kommunernes personale, som allerede er pressede, siger Pia Illum.
-Det er plejepersonale, det er sygeplejerskene som der i forvejen ikke er for mange af ude i kommunerne og på plejehjemmene, hvor de i forvejen mangler kvalificerede personale såsom sygeplejersker. Siger Pia Illum.
Sparekniv
På Frederiksberg Hospital skal der fyres op imod 100 ansatte.
Og også på Hvidovre Hospital er der fyringer i sigte.
I dag er det blevet oplyst at Rigshospitalet skal spare over 90 millioner kroner.
FOA indkalder alle tillidsrepræsentanter i Region Hovedstaden til møde den 19. januar for at afgøre, hvordan man forholder sig til fyringer på hospitalerne.