preload loader
Strålekanon på Herlev Sygehus

Alt for længe har der været flere pladser, end der var patienter til, siger Benedikte Kiær.

Foto: Henning Bagger © Scanpix/Corbis

 

Redigeret af: 

 

Sammenlægninger på københavnske sygehuse

23. jan. 2010 22.38  Opdat.: 24. jan. 2010 07.21

Det er ikke kun antallet af plejende hænder, der vil blive skåret ned på i den omfattende sparerunde, som Region Hovedstadens hospitaler er i gang med.

Besparelserne vil formentlig også komme til at betyde sammenlægninger af afdelinger og reduceringer af sengekapaciteten. Det fremgår af en netop udsendt orientering til forretningsudvalget i Region Hovedstaden.

Nedjusteringer i Hvidovre
Hårdest ramt er Hvidovre Hospital, og i orienteringen foreslås det, at "plejenormeringen på flere afdelinger nedjusteres". Samtidig er der planer om sammenlægninger inden for børneafdelingens specialcenter.

Også Frederiksberg Hospital er hårdt ramt økonomisk, og i orienteringen til forretningsudvalget lyder et af forslagene:

"Nedlukning af senge og ambulatoriekapacitet med lav belægning inden for ortopædkirurgi, urologi og reumatologi."

Flere pladser end patienter
Benedikte Kiær, konservativt medlem af forretningsudvalget i Region Hovedstaden, sidder med om mødebordet, når udvalget på tirsdag mødes for at diskutere fremtiden for hospitalerne i hovedstadsområdet.

Hun minder om, at nedskæringerne selvfølgelig ikke må betyde, at hospitalerne kommer i en situation, hvor de ikke har kapacitet til at behandle patienterne.

Men alt for længe har flere hospitaler haft langt flere pladser, end der var patienter til, og det må der nu laves om på.

Benedikte Kiær ser en overordnet styring med fordeling af patienterne som den fremtidige løsning.

- Det duer ikke, at der er en stor overkapacitet på en lang række hospitaler. Det er rigtig dyrt, når man ikke udnytter produktionsapparatet, og nu må vi have indført nogle styringsredskaber, siger Benedikte Kiær.

S: Skidt for patienterne
For det socialdemokratiske medlem af forretningsudvalget, Thor Buch Grønlykke, er orienteringen med forslagene til besparelser deprimerende læsning.

- Det ser trist ud. Det kommer til at få konsekvenser, som vil berøre patienterne negativt. Og det på et område, hvor citronen i forvejen er presset, siger Thor Buch Grønlykke.

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > Hovedstadsområdet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.