preload loader
Mellem Aabenraa og Tønder

Foto: Jette Gabriele Nielsen

 

Skrevet af: 

 

Snestormen time for time

02. feb. 2010 06.51 Hovedstadsområdet Opdat.: 02. feb. 2010 13.44

13:15 Hjemtur bag sneplov
Jette Gabriele Nielsen listede hjem fra arbejde ved 12:30 tiden på vejene mellem Aabenraa og Tønder. Hun fandt heldigvis en sneplov at køre efter.

13:00 Stormen bevæger sig øst på

 

12:37 Stemningsbilleder fra landet
Tine Bagger fra Fredericia har valgt at arbejde hjemme for at undgå at køre ud i snevejret. Lige nu venter hun på, at familien kommer hjem inde de små veje sneer til. Hendes islandske heste nyder blæsten og sneen.

 

12:34 Bæltekøretøjer klar
Politiet og beredskabet er ved at være klar til eftermiddagens forventede snestorm. Allerede i formiddag er trafikken begyndt at få problemer ifølge P4 Trekanten

12:20 Her ligger stormen nu

12:02 Skoler sender børn hjem
I det sønderjyske sender flere skoler børnene hjem med skolebus eller opfordrer forældrene til at hente eleverne. Det gør de, for at eleverne ikke skal fanges i snevejret.

Læs mere hos P4 Syd og P4 Midt & Vest

11:24 Storm i Rørkær
Sådan ser stormen ud fra Helle Christensens vindue

Storm i Rørkær

11:16 DSB aflyser nu mange togafgange i hele landet
DSB oplyser, at flere regionale linjer i Jylland er aflyst eller kører med et reduceret antal afgange. InterCityLyn kører ikke mellem Århus H og Aalborg.

På Fyn vil der på Svendborgbanen køre tog en gang i timen i begge retninger. 

På Sjælland vil der i store hovedtræk kun køre tog i timedrift på de enkelte strækninger. InterCityBornholm er aflyst og erstattet af busser med ændrede tider.

Følg med de løbende opdateringer her

10:18 Stormen har ramt Vejle

webcam i snestorm Sådan ser snestormen ud fra Vejdirektoratets webcam ved Vejle

09:10 Her ligger stormen nu

09.25 Snestorm stod tidligt op
Jesper Theilgaard oplyser, at snestormen er gået i land en time tidligere end forventet, og har ramt Syd- og Vestjylland. Nedbøren er gået over i slud, men kun i den sydvestlige del. Der, hvor der er slud, kommer der ikke så megen fygning. Tidligere så det ud til, at Nordjylland ville gå fri, men nu ser snestormen ud til at ramme hele landet.

09.16 Snestormen giver aflysninger på Fyn
Snestormen er på vej mod Fyn og ventes at ramme i eftermiddag. Og det betyder en masse aflysninger af undervisning, arrangementer og transport, En del skoler er lukket, praktiske køreprøver aflyst i Odense og Svendborg. P4 Fyn opdaterer.

08.33 Spejlglatte veje i det syd- og sønderjyske
Der har været flere store uheld i det syd- og sønderjyske og det gælder både landeveje og motorveje, oplyser P4 Syd.

8:30 Fygning startet på Sydsjælland, Lolland og Falster
DRs trafikcenter oplyser, at der indløber meldinger om is på vejene på Sydsjælland, og at det er begyndt at fyge på Sydsjælland, Lolland og Falster.

Men endnu viser webkameraerne ikke nyt snefald.

8:10 Togaflysninger i Vest- og Nordjylland
DSB har indstillet togdriften mellem Thisted, Struer og Holstebro, oplyser P4 Midt og Vest

7:20 Aflysninger af skoler og busser
I Syd- og Vestjylland er der massive aflysninger af skolegang og buskørsel. Få et overblik her

7:03 Fygning og sneglatte veje allerede nu
P4 Midt og Vest fortæller, at der allerede nu er fygning i Viborg kommune, og at det i det hele taget er vanskeligt at komme frem. Også i Mors og Thy fyger sneen.

6:51 Nordjyder vågnet op til 15 cm sne
Specielt i Himmerland er der i løbet af natten faldet masser af sne - op til 15 cm, melder P4 Nordjylland. Vejcenter Nordjylland har haft sneplove på de store veje fra de tidlige morgentimer.

Falck har skulle trække skraldevogne og lastbiler fri i den vestlige del af Nordjylland.

6:33 Stilhed før (sne)stormen
Endnu er der roligt i det meste af landet. Der falder kun en smule sne omkring Limfjorden, men dagens vejr er ikke gået i land endnu. Det rammer først i Syd- og Vestjylland, fortæller DRs meteorolog Jesper Theilgaard, der dagen igennem vil følge vejrudviklingen.

Jesper Theilgaard

- Sneen rammer Sønderjylland omkring klokken 10.00, og her vil temperaturen være omkring 0 grader, så det er lidt tvivlsomt, hvor meget snefygning der kommer i første omgang, fortæller Jesper Theilgaard, der netop nu sidder og laver vejrkort over dagens snerusker.

- Klokken 14.00 vil stormen dække hele det sydlige Danmark - faktisk fra Holstebro til Næstved og omkring klokken 18.00 er stort set hele landet ramt, siger Jesper Theilgaard.

Stormen varer fem-seks timer og fra klokken 23.00 ser det værste ud til at være overstået i hele landet.

Send eller anbefal link

Dr.dk følger vintervejret i løbet af dagen, og holder jer opdateret med den seneste udvikling. Send dine billeder af snestormen ind på 1212@dr.dk

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > Hovedstadsområdet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.