Tvivl om den gode fyring
04. feb. 2010 05.00 Hovedstadsområdet
Opdat.: 04. feb. 2010 08.41De fyrer folk rundt omkring på regionens hospitaler, men spørgsmålet er, hvordan man gør det bedst: Fyre alle på én bestemt prikkedag eller fyre den enkelte medarbejder, så snart chefen ved, at han eller hun ikke skal være der mere?
På Herlev hospital valgte man at fyre alle de fyringstruede medarbejdere på en bestemt dag i januar, mens man i Hvidovre giver 225 medarbejdere besked om deres afskedigelse løbende frem til den 9. februar.
- Medarbejderne skal skånes med hurtige svar, siger hospitalsdirektør i Hvidovre Torben Pedersen.
Tillidsmand: Det er for hårdt
Men personalet er faktisk ikke enig. For hvis fællestillidsmand for sygeplejersker og radiografer, Tine Jæger, kunne have bestemt, så havde hun valgt en enkelt prikkedag.
- Det lange forløb er for hårdt. Det skaber utryghed og det ville være bedre at melde ud 'de her dage, er det overstået' og så ved alle det, sine Tine Jæger.