Pas på istapperne
05. feb. 2010 16.18 HovedstadsområdetPas på istapperne, når du går på fortovet.
Tøvejret får nemlig istapperne til at falde ned, og så skal vi være på vagt, når vi bevæger os udenfor, siger den centrale vagtleder hos Københavns Politi, Søren Wiborg:
- Man kan jo komme til skade, hvis man bliver ramt af en istap. Så vi beder folk om at være ekstra opmærksomme. Det er typisk ved etageboliger, at der er problemer.
Og derfor er det en god ide, at tjekke tagrenderne, der hvor du bor, siger Søren Wiborg:
- Ligesom man skal skovle sne, så må man også gerne tjekke tagrenderne og sørge for, at istapper bliver fjernet, så ingen kommer til skade.