preload loader
Bus 1A

Det kan blive en dyr fornøjelse at køre med bus. Prisen på en enkeltbillet er steget med fra 12 kroner til 23 kroner på bare 10 år.

Foto: Jakob Andresen © DR København

 

Skrevet af: 

 

Urimelige buspriser i Hovedstaden

10. mar. 2010 17.41 Hovedstadsområdet

Prisen for en busbillet i hovedstaden er ganske enkelt urimelig.

Sådan lyder vurderingen fra flere buspassagerer, efter det i dag kom frem at prisen på den to zoners billet, som passagerne køber i bussen, næsten er steget til det dobelte på 10 år.

Passagerer: Urimelige priser
Og det er de buspassagerer, som P4 København har mødt på gaden i dag i hvert fald godt utilfredse med:

- Det noget svineri. De vil så gerne have folk til at tage det offentlige og spare på miljøet - det jo ikke den vej de kommer med det, siger Helene Madsen.

- Jeg synes det er vanvittigt - det koster alt for meget, siger Alicia Marducé.

- Det synes jeg er helt hen i vejret - det er da halv dyrt, hvis man bare skal to stop, siger Michael Nielsen.

Priserne på klippekort og månedskort er også blevet dyrere over de senere år.

Men den største stigning er altså sket på kontantbilletterne, og det er urimeligt, lyder det fra buspassager Sidsel Vagner:

- Jeg har brug for at tage bus en gang imellem, men ikke fast. Og jeg får ikke altid købt et klippekort, så nogle gange køber jeg en enkelt billet og det er jo helt horrible priser, siger hun.

Movia foretrækker pendlere
Ifølge Movia, er enkeltbilletterne så dyre, fordi busselskabet hellere vil tilgodese pendlere.

- Vi har en klar interesse i at tilgodese de loyale pendlerne. Selvfølgelig skal man også kunne købe billetten i bussen, men vi ser gerne, at man bruger de andre produkter som månedskort og klippekort - og der er også en økonomisk fordel i at gøre det, siger Movias kundechef Anders Due.

Men det er simpelthen ikke rimeligt, ifølge buspassagerne:

- Jeg synes ikke det er rimeligt for os, der ikke skal så langt - det fair nok, at man giver nogle tilbud, men hvorfor skal vi andre straffes, siger Helene Madsen.

- Det skal jo være lige for alle. Der er godt nok nogle, der bruger det mere end andre, men jeg kan ikke se, hvorfor de skal tilgodeses, og at de andre så skal straffes, fordi de ikke bruger det nær så meget. Det synes jeg er noget fis, lyder det fra Michael Nielsen.

En enkelt to zoners billet koster idag 23 kroner - selvsamme billet kostede kun 12 kroner i år 2000.

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > Hovedstadsområdet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.