Prischok på vestegnen
12. mar. 2010 16.05 Hovedstadsområdet
Opdat.: 13. mar. 2010 05.00Det er ikke kun i Københavns kommune, at institutionerne kan undre sig over høje priser på varer.
Det sker også i kommunerne på den Københavnske Vestegn.
Sådan siger formanden for Vestegnens Indkøbsforum efter afsløringer af ,at Københavns Kommunes institutioner er blevet tvunget til at købe mælk til 11 kroner pr. liter.
Syv handler sammen
I Vestegnens Indkøbsforum er syv kommuner på den københavnske vestegn gået sammen om at udbyde prisen på blandt andet bleer, vikarer og gas.
-Det er langt fra usædvanligt, at nogen ser en billigere ordbog nede i Netto, og så synes man måske, at kommunens aftale er dyr, siger formanden for Vestegnens Indkøbsforum, Melitta Keldebæk.
Levering og miljøkrav i prisen
Men kommunerne skal udbyde priserne på varerne og skrive en kontrakt med en leverandør.
-I kommunens udbud er der typisk levering med i prisen, der er måske muligheden for, at man kan bestille, når det passer én, og der kan også være miljøkrav, fortæller Melitta Keldebæk.
Hvis en institution alligevel køber de billige ordbøger nede i Netto, så er det kontraktbrud, og det kan der komme en erstatningssag ud af.