preload loader
Nadver-panorama

De små oblater, som kirkegængere får til nadveren, skal nu tjekkes af fødevaremyndighederne.

 

Lagt på af: 

 

Alterbrød skal med i smileyordning

13. mar. 2010 08.20  Opdat.: 13. mar. 2010 12.13

Over tre millioner gange om året får en dansker Jesu Kristi legeme - i form af en oblat - i munden.

Men der er ingen kontrol med, om oblaten nu også er smittefri, skriver Kristeligt Dagblad.

Folkekirkens oblater er blevet produceret af Diakonissestiftelsens Alterbrødsbageri siden omkring 1880, men bageriet har aldrig været kontrolleret regelmæssigt af Fødevarestyrelsen og er derfor heller ikke med i den landsomfattende smiley-ordning.

En fødevarevirksomhed
Bjørn Wirlander er chef for Fødevarestyrelsen i Rødovre, som fører tilsyn med stiftelsens køkkener.

- Der er klar basis for at overveje, om ikke alterbrødsbageriet fremover skal betragtes som en fødevarevirksomhed og dermed også skal omfattes af smiley- ordningen, siger Bjørn Wirlander.

God idé
Formanden for Diakonissestiftelsens bestyrelse, direktør Mogens Madsen, siger, at han på baggrund af oplysningerne nu har rettet henvendelse til Fødevarestyrelsen.

- Det er en god idé at være medlem af ordningen. Vi har mig bekendt aldrig haft sundhedsproblemer med vores alterbrød, men alligevel er det en god ting at have fødevaremyndighedernes bevågenhed, siger Mogens Madsen.

- Samtidig er vi selvfølgelig nødt til at sørge for, at alterbrød produceres med den nødvendige fødevaresikkerhed, når det skal ud til så mange danskere, siger han.

I Fødevarestyrelsen oplyser man, at der tilsyneladende gennem historien har hersket et sæt mere eller mindre uskrevne regler, som siger: Der er vel ingen grund til at være mistænksom over for noget, som indtages i det religiøse rum.

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > Hovedstadsområdet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.