Hospitalsdirektør: 60 vil blive fyret
05. feb. 2010 16.12 HvidovreNu sætter også direktøren på Hvidovre nu tal på, hvor mange ansatte der forventes at blive fyret. Og ifølge direktøren skal omkring 60 medarbejdere forberede sig på at få en fyreseddel på tirsdag.
- Knap halvdelen af de fyrede bliver social- og sundhedshjælpere eller sygehjælpere, siger hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen, der bebuder, at fyringerne vil medføre servicenedsættelse for patienterne og en øget arbejdsbelastning for de ansatte.
På nuværende tidspunkt har hospitalet offentliggjort, at det skal nedlægge 225 stillinger på grund af besparelser på 107 millioner kroner.
Fyringerne sker som led i en sparerunde i hele Region Hovedstaden, hvor alle sygehuse enten har fyret eller skal fyre medarbejdere.
Sparerunde på flere hospitaler
Sparerunde foregår også på Bispebjerg Hospital, der fredag bebudede, at der skal fyres omkring 20 ansatte som led i besparelser på 55 millioner kroner i 2010.
- Fra på mandag begynder vi at se på, hvilke medarbejder der skal afskediges. Som det ser ud lige nu, bliver det mest social- og sundhedsgruppen og socialrådgiverne, siger Bispebjerg Hospitals direktør, Janne Elsborg.
Fyringerne på Hvidovre og Bispebjerg Hospitaler kommer som følge af en større sparerunde i hele Region Hovedstaden. I de seneste par uger har Rigshospitalet annonceret, at 109 medarbejdere fyres, på Frederiksberg Hospital er tallet 70, mens det på Herlev Hospital er 136.