preload loader
Stilet

© Colourbox

 

Skrevet af: 

 

Dømt for at trampe stilet i øjet på rival

22. feb. 2011 20.27 Hvidovre Opdat.: 23. feb. 2011 07.09

En 19-årig kvinde blev tirsdag ved Retten i Glostrup idømt halvandet års fængsel for at trampe en stilethæl gennem øjet på en jævnaldrende kvinde under et jalousiopgør.

I august sidste år trampede den nu dømte stilethælen på sin ene støvle gennem øjet og ind i hjernen på den anden på Café Claudio i Hvidovre.

Den dømte ankede dommen, idet hun sagde, at der var tale om et uheld. Men vidner sagde, at hun trampede stilethælen i øjet på den anden med vilje.

En enig domsmandsret fandt hende skyldig og dømte hende for grov vold.

Skænderi over en mand
Et skænderi mellem de to kvinder - om en mand - endte i et decideret slagsmål.

Under håndgemænget var den ene landet på gulvet med den anden over sig. Her skete det, at den dengang 18-årige trådte sin otte centimeter lange stilethæl igennem øjenhulen på den anden.

Da politiet kom til, lå offeret med stilethælen i øjet. På et af toiletterne stod den anden med kun én støvle på.

Offeret har bevaret synet, men lider i dag af dobbeltsyn, smerter og irritation, oplyser anklager Michael Winther fra Københavns Vestegns Politi.

Den nu dømte har siddet varetægtsfængslet siden dagen efter episoden og gør det fortsat.

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > Hvidovre

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.