preload loader

Skrevet af:

 

Østeuropæiske hjemløse får værested

28. jan. 2008 07.43 København

Nu kan østeuropæiske hjemløse i København få tag over hovedet og et varmt måltid mad.

Klokken 23 i aften slår værestedet Oasen i Thorsgade på Nørrebro dørene op for de østeuropæere, der er gået i hundene, mens de søgte lykken i hovedstaden.

Det er organisationerne bag Hjemløsedagen, der har taget initiativet, og en gruppe frivillige står for at holde værestedet kørende.

Og der er brug for den slags væresteder, for udenlandske hjemløse, der ikke har opholdstilladelse, må nemlig ikke komme på de kommunalt støttede herberger.

Det siger Dorthe Holler, der er forstander på Oasen:

- Østeuropæernes problem er, at når de kommer til Danmark, så er der måske ikke noget arbejde, og de kan ikke sproget. Når de har været her nogle få måneder, så mister de deres sociale rettigheder, hvis de vender tilbage. De har ikke noget at vende tilbage til, og de har ikke fået opfyldt drømmen om at sende penge hjem til deres familie.  

Overnatningsstedet for udenlandske hjemløse har åbent mellem klokken 23 og 8 om morgenen.

Projektet skal køre i foreløbig to måneder.

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > København

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.