preload loader
FrankJensen

Frank Jensen, Socialdemokraterne, kan blive den nye overborgmester på Københavns rådhus.

Foto: Carl Redhead © Scanpix

 

Redigeret af: 

 

Frank Jensen afløser Ritt Bjerregaard

26. mar. 2009 13.14  Opdat.: 26. mar. 2009 13.35

Så er det slut med gætterierne.

Frank Jensen, der anbefales af partiformand Helle Thorning-Schmidt og angiveligt også Ritt Bjerregaard, vil senere i dag vil takke ja til tilbuddet om at blive Socialdemokraternes bud på hovedstadens nye overborgmester.

Frank Jensen forlod ellers politik ved det seneste folketingsvalg, efter at han havde tabt et kampvalg mod Helle Thorning-Schmidt om at blive Socialdemokraternes formand.

Frank Jensen er i dag direktør i Danske Advokater og bor i København.

Stor udfordring forude
Frank Jensen kommer til at stå med en betydelig udfordring, hvis han skal vende Socialdemokraternes aktuelle dårlige position i København.

Ifølge en måling, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende, vil blot 23 procent af Københavnerne stemme på Socialdemokraterne ved valget til Borgerrepræsentationen til november.

Det vil i givet fald betyde, at Socialdemokraterne blot vil være det næststørste parti på Københavns Rådhus, da SF stormer frem og står til at få hele 28 procent af stemmerne ved kommunalvalget i København.

Målingen viser dog samtidig, at der generelt er større opbakning til en socialdemokratisk overborgmester end en overborgmester fra SF.

Frank Jensen har ombestemt sig
Frank Jensens kandidatur til overborgmesterposten kommer efter, at Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini i går meddelte, at hun ikke er interesseret i at afløse Ritt Bjerregaard som overborgmester. Det skriver Berlingske.dk.

Frank Jensen afviste for et par dage siden, at han var på vej til Københavns Rådhus, men den holdning har han nu revideret.

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > København

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.